
Thøger Kirk har nu fremtiden på plads, efter han forlod sin stilling som klimakorrespondent hos DR for otte måneder siden.
Han skal være chef for ekstern kommunikation i udviklingsfonden Impact Fund Denmark, der tidligere gik under navnet IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande.
Det skriver Thøger Kirk i et opslag på LinkedIn.
"Det er en drømmestilling, der kombinerer alt det, jeg brænder for: globalt udsyn, bæredygtig impact og stærk og nytænkende kommunikation. Verden bliver nu min arbejdsplads," skriver han.
Thøger Kirk arbejdede i næsten 14 år hos DR, hvor han blandt andet var klimakorrespondent og vært på tv-programmet 'Jorden kalder'. I januar 2025 trak han stikket for at få en pause med sin familie og tage ud at rejse.
Impact Fund Denmark investerer sammen med private investorer i udviklingslande og tilbyder forskellige former for lån til fremme af private investeringer med et udviklingsformål. I 2024 investerede fonden 2,4 milliarder kroner.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"












