Topmøde: Mays dagsform kan afgøre Brexit

ANALYSE: Den britiske premierminister kommer til Bruxelles for at bede om endnu en udsættelse af briternes EU-exit. Det får hun kun, hvis hun kan overbevise sine EU-kolleger om, at hun har en plan. Det har hun hidtil været ekstremt dårlig til.

Den britiske premierminister, Theresa May (t.v.), var på hastevisit hos både den tyske kansler, Angela Merkel (t.h.), i Berlin og hos Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Paris tirsdag for at gøde jorden for en udsættelse af Brexit-dag. 
Den britiske premierminister, Theresa May (t.v.), var på hastevisit hos både den tyske kansler, Angela Merkel (t.h.), i Berlin og hos Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Paris tirsdag for at gøde jorden for en udsættelse af Brexit-dag. Foto: Hannibal Hanschke /Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Fælles for de seneste mange EU-topmøder med Brexit på dagsordenen er, at det er lykkedes Theresa May at gå mere svækket ud af dem, end hun gik ind.

Ifølge EU-kilder har den britiske premierminister formået at frustrere de øvrige EU-ledere med en dræbende kombination af enten ikke at have fornuftige svar på deres legitime spørgsmål til hendes Brexit-tilgang eller ikke turde svare ærligt, fordi hun er panisk angst for, at noget slipper ud, der kan bruges mod hende på hendes turbulente politiske hjemmefront.

Derfor er der ingen, der tør spå om, hvad svaret bliver onsdag aften, når den britiske premierminister går ind til endnu et skæbnesvangert EU-møde i Bruxelles for at bede om en udsættelse af Brexit-dagen, så briterne undgår en kaotisk exit allerede på fredag.

Ingen ønsker at være dem, der skubber briterne ud over klippeafgrunden. På den anden side er der store reservationer over for at blive ved med at lade dem blive i klubben, når der tydeligvis ikke er en realistisk køreplan for, hvordan de skal komme ud.

Briter til EU-valg
May har ellers på papiret gjort, hvad hun kunne for at komme EU-siden i møde. Hun har rakt hånden ud til Labour for at se, om det er muligt at bygge et andet og bredere flertal for en exitaftale end hendes eget EU-skeptiske bagland og nordirske støtteparti, som hun nu i snart et halvt år har forsøgt at få til at stemme for skilsmisseaftalen med EU.

Det er dog indtil videre gået rimelig trægt med brobygningen, blandt andet fordi det lyder fra London, som om hun er mere interesseret i at forklare oppositionen, hvorfor den skal stille sig bag hendes model for Brexit, end at lytte til, hvad den har at sige.

Hun har også lovet at forberede valg til Europa-Parlamentet for at imødekomme EU-sidens frygt for, at briterne kan underminere hele gyldigheden af valghandlingen, hvis de stadig er medlemmer af klubben, når europæerne går til valg 23.-26. maj, men ikke selv lever op til deres traktatfæstede pligt til at sende befolkningen til stemmeurnerne.

Det sker, selv om hun håber, at det ikke bliver nødvendigt at afholde valget, og selv hvis det gør, at Storbritannien er ude, inden de nyvalgte parlamentarikerne når at indtage deres pladser. Derfor har hun bevidst bedt om udsættelse af exitdatoen til den 30. juni, inden det nye Parlament konstituerer sig i Strasbourg 2. juli.

Vil give længere tid
EU-siden er dog ikke særlig vild med den model. Ét er, at timingen ikke er særlig god set med europæiske øjne. De har andre planer i slutningen af juni, hvor de ved et topmøde planlægger at udpege et helt hold af nye EU-chefer, sammensætte deres ønskeliste til den næste EU-Kommission og tage vigtige beslutninger om de europæiske klimaambitioner, som blev udsat ved sidste topmøde på grund af Brexit. Risikoen for, at briterne igen kommer til at overskygge alt andet, er stor.

Noget andet er det akavede i at skulle se briterne gennemføre en valgkamp til et valg, deres egen premierminister bedyrer ikke skal lede til noget.

Dertil kommer, at tilliden til, at May kan opnå et flertal for aftalen, selv med små tre måneder at løbe på, kan ligge på et meget lille sted.

Eller som formanden for EU-lederne i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, skrev i sit invitationsbrev forud for topmødet:

”Vores hidtidige erfaringer såvel som de dybe splittelser i Underhuset giver os meget lidt grund til at tro, at en ratifikationsproces kan være fuldendt ved udgangen af juni. I virkeligheden vil sådan en udsættelse øge risikoen for en rullende serie af korte forlængelser og krisetopmøder med nye klippeafgrundsdatoer.”

Tusk er derfor fortaler for en lang forlængelse på op til et år, der kan afbrydes, når briterne er klar til at træde ud.

Det vil give briterne mulighed for at spille deres interne politiske drama til ende, uanset om det tager kort eller lang tid, uden at det involverer EU-siden.

”Det her handler om at beskytte Unionen fra, at det rod, der hersker i Westminster, flytter ind hos os,” som en højtstående EU-kilde siger det.

Et år er lang tid
Selv om Tusks såkaldte flextension vækker sympati mange steder i Unionen, er der også helt klare forbehold.

Der er bekymring for, hvordan det vil se ud i de hjemlige EU-valgkampe at have briterne rumsterende rundt i baggrunden. Der er endnu større bekymring for, hvad det er for et kuld folkevalgte, briterne kunne finde på at sende af sted, hvis de rent faktisk endte med at indtage deres pladser.

Der er heller ikke den store appetit på at have et fodslæbende Storbritannien som fortsat fuldgyldigt medlem i Ministerrådet og en ny britisk EU-kommissær i helt op til et år.

Derfor er ét af kravene til May onsdag, at hun siger ja til en række betingelser, hvis hun skal gøre sig håb om en forlængelse.

Ifølge Tusks brev indebærer det blandt andet, at hun accepterer, at den 585 sider lange skilsmisseaftale er, som den er, og at der ikke kan blive tale om at tage forskud på forhandlingerne om det, der skal komme bagefter, før briterne er endegyldigt ude af døren.

Dertil kommer et krav om, at briterne ikke obstruerer samarbejdet for de andre.

Ingen B-medlemskaber
Der er dog en ganske stor chance for, at der onsdag aften kan blive yderligere skruet op for kravene, særligt på fransk foranledning, fordi præsident Emmanuel Macron er ekstremt loren ved at have en britisk klods om benet, når der skal træffes en række vigtige beslutninger for samarbejdet.

Spørgsmålet er, hvor langt sådanne krav kan trækkes, eftersom der ikke findes B-medlemskaber af EU-klubben, og briterne rent juridisk har samme rettigheder og pligter som alle andre, lige meget hvor meget de er på vej ud af døren.

Samtidig er der også en erkendelse af, at enhver aftale, lederne laver med May, som ikke er juridisk bindende, ikke er det papir værd, det er skrevet på, hvis det pludselig ikke længere er hende, der er på posten.

Derfor kommer så meget an på, hvorvidt Theresa May har nogle rigtig gode svar med sig til Bruxelles onsdag aften.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

0:000:00