Fratrædende EU-chef: Klimaet er der, hvor de fleste danskere i dag ser den største værdi i EU

Da jeg ankom til Danmark som ny chef for Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark for fem år siden, var der kun ét emne i EU-debatten: Brexit. Storbritannien havde til kontinentets forfærdelse stemt sig ud af EU i juni 2016.

Hvad ville der nu ske? Ville flere lande følge efter, sådan som 'Vote Leave' forudså? Ville det overhovedet være muligt at holde sammen på EU, eller ville lande som Danmark se på den fantastiske aftale, UK ville få med EU, og ønske sig det samme?

Interessant nok var der to trends i den europæiske og danske offentlige mening. På den ene side var der mange, der så med pessimisme på EU's fremtid i 2016: 44 procent var pessimistiske, 50 procent var optimistiske omkring EU’s fremtid.

Men det var ikke fordi danskerne eller andre rent faktisk ønskede sig ud af EU. Tilslutningen til EU i Danmark skød i vejret i tiden efter Brexit og har ligget stabilt højt lige siden. Det går samtidig hånd i hånd med et klart ønske fra danskerne om, at der ikke skal træffes flere beslutninger på EU-niveau end i dag.

Mine første år i jobbet var derfor centreret omkring Brexit. Hvad betød det for EU, hvad betød det for Danmark, og hvad betød det for briterne? Kunne de få, hvad de ønskede sig uden forpligtelserne? Som EU's chefforhandler Michel Barnier udtrykte det: "Både få smørret og pengene for mælken og også et kys af malkepigen?"

Erkendelsen af at kun gennem EU kan vi løse klimaudfordringen fik et rekordstort antal danskere til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2019.

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Brexit har gjort os alle fattigere

I dag ved vi, at Brexit har medført store ændringer, men at EU-samarbejdet bestod. Ingen andre lande har meldt sig ud, og vi har fået bekræftet, hvor mange fordele det indre marked giver os. I mellemtiden blev EU udfordret på en lang række andre områder, hvor landene skulle stå sammen over for udfordringer, der kan vise sig mere udfordrende over for sammenholdet mellem de 27 lande.

Det er derfor den svære toer, der venter Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, når hun i dag skal holde sin anden tale om Unionens tilstand til Europa-Parlamentet.

Jeg kan ikke se tilbage på min tid her i Danmark uden at se fire store temaer: Brexit, klima, værdikamp, og Covid-19.

Brexit har gjort os alle fattigere, og til næste år vil det være 50 år siden, Danmark kom ind i EF sammen med Irland og Storbritannien.

Irland og Danmark har taget en markant anden vej end Storbritannien. De er normalt de to lande, hvor opbakningen og tilliden til EU er blandt de højeste. Man glemmer tit i debatten, at der jo rent faktisk var det løsere, handelsbaserede samarbejde blandt nogle europæiske lande for 50-60 år siden, som nogle politikere efterspørger i dag. Men det kunne ganske enkelt ikke levere på samme niveau, som EF kunne. Blandt andet fordi der i EF allerede dengang var bindende regler, en Europa-Kommission og en domstol, der kunne sikre gennemførelse af alle regler – ikke kun dem man selv kunne lide. Derfor ønskede de tre lande optagelse.

Covids voldsomme virkning

Klimadiskussionen er den, hvor de fleste danskere i dag ser den største værdi i EU. Erkendelsen af at kun gennem EU kan vi løse klimaudfordringen fik et rekordstort antal danskere til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 og stemme overvældende grønt og pro-europæisk. Det var en tendens, der gik igen mange steder i Europa, særligt blandt yngre vælgere.

Det er derfor altafgørende, at vi alle tager det ansvar på os og arbejder for løsninger, der kan sikre, at vi i 2050 er et klimaneutralt kontinent. Ikke kun for vores egen skyld, men i lige så høj grad for at vise andre lande at det kan lade sig gøre at omstille et helt kontinent – ikke kun små og velstillede lande.

Det er også derfor, den store genopretningsplan efter Covid-19 skal fokusere på de to nødvendige omstillinger: klima og digitalisering, som er hinandens forudsætninger og forudsætningerne for en bæredygtig vækst – økonomisk, miljømæssig og social.

For Covid har haft voldsom forskellig virkning i Europa. Krisen har ramt lande og generationer skævt, og det er vigtigt, at genopretningen ikke bidrager til den skævvridning i Europa.

I dag ved vi, at Brexit har medført store ændringer, men at EU-samarbejdet bestod.

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Covid og diskussionerne om vacciner optog sindene i slutningen af 2020 og starten af 2021. Da nogle lande gik sammen i en vaccinealliance i sommeren 2020 og begyndte at indgå forhåndskontrakter med AstraZeneca, ja, så var der et bredt ønske fra de fleste lande om at gå sammen i et europæisk samarbejde.

Jeg har stået på mål for den europæiske vaccinestrategi, som har været under voldsom beskydning. Men jeg mener stadig, det var den rigtige vej; at alle lande fik lige adgang til vaccinen og til samme pris, og at de skulle være fuldt godkendte. Alternativet ville være en lille gruppe lande, der havde produktionskapacitet og penge og dermed kunne vaccinere deres egen befolkning. Eller at nogle lande nødgodkendte vaccinen med deraf følgende usikkerhed i befolkningen.

EU har ikke kompetence på sundhedsområdet og skulle lægge skinnerne ud, mens toget kørte. Kommissær Breton var på besøg i Danmark i marts og lovede tilstrækkelig produktionskapacitet og rigeligt med vacciner, før sommeren var forbi. Det kom til at holde stik.

Jeg håber, at EU består

Endelig er der det dybere og vanskeligere spørgsmål om europæiske værdier. EU er opstået ud af krig, og en af de helt fundamentale værdier er ligebehandling. Allerede i de allerførste traktater er det klart, at ingen borgere kan behandles som andenrangs borgere i et andet EU-land. Det, sammen med retsstatsprincippet – altså, at alle er lige for loven, og at alle skal overholde loven – er en fundamental værdi.

Det udfordres i disse år voldsomt i nogle EU-lande. Heldigvis er der stor opbakning blandt EU-borgere til kun at yde EU støtte til lande, der overholder de regler, de selv har skrevet under på. Men det bliver en stadig kamp, og Europa-Kommissionen kommer til at stå på mål herfor.

Jeg siger derfor farvel til jobbet med stor glæde over den danske pragmatiske og tillidsfyldte tilgang til det europæiske samarbejde, og jeg håber, det vil bestå, i takt med vi løser de store udfordringer sammen.