UNEP: Naturbaserede løsninger er et centralt element i klimatilpasning

Zoomer man ind på Danmark, skiller de såkaldte multifunktionelle byrum sig ud, for eksempel skybrudsparken ved Karens Minde i Københavns Sydhavn, kombinationen af klimasikring og bypark i Viborg og skybrudssikring af godsbaneareal i Aalborg.

De viser, hvordan grøn infrastruktur både kan styrke klimatilpasningen af vores byer og skabe bedre rammer for byernes indbyggere. Men erfaringerne fra Danmark viser også noget andet vigtigt: Gode idéer skalerer ikke sig selv.

Så hvordan kan vi bruge vores erfaringer med naturbaserede klimaløsninger (nature-based solutions) som et effektivt og relativt billigt redskab, der kombinerer klimatilpasning med at skabe engagerende og et inddragende byrum, der inviterer til kulturliv, hverdagsliv og sociale aktiviteter? 

Planer for grønne byrum

I langt de fleste byer i det globale syd er udfordringen alt for ofte, at der mangler de nødvendige rammevilkår for at planlægge, finansiere og forankre løsningerne. Der mangler regulering, teknisk kapacitet og finansieringsmodeller, der gør det muligt at designe, udvikle og vedligeholde naturbaseret klimatilpasning.

Det betyder, at omkostningseffektive og velafprøvede klimaløsninger ikke bliver gennemført i den skala, der er nødvendig – og det er her, at institutioner som UNEP Copenhagen Climate Centre kan spille en rolle.  

Det handler om at sikre, at grønne ideer ikke ender som idealistiske pilotprojekter, men som robuste og investerbare løsninger, der kan kopieres og skaleres.

Anne Olhoff
Chefklimarådgiver, UNEP Copenhagen Climate Centre.

For vi arbejder direkte med lande og byer med at skabe de nødvendige rammer både i forhold til den de lovgivningsmæssige rammer, opbygning af teknisk kapacitet og udførelsen af konkrete multifunktionelle naturbaserede projekter, der viser vejen for flere og større projekter. 

Det gælder for eksempel i Indien, Zambia og Mauritius, hvor vi hjælper med at understøtte udviklingen af konkrete rammevilkår og investeringsmodeller med regeringer, rådhuse og finansielle institutioner for at gøre det muligt at skalere naturbaserede løsninger. 

I Ahmedabad, Lusaka og Port Louis arbejder vi konkret med planer for grønne byrum, der kan fungere som stormflodsbassiner, samtidig med at de kan bruges af mennesker og dyr, når det ikke regner og grønne tage og vægge, der kan mindske ekstrem varme.

Naturen skal indarbejdes

Alle tre byer oplever allerede nu flere og flere oversvømmelser på grund af voldsom og uforudsigelig regn, storme, der rammer hårdere end tidligere eller voldsomme hedebølger.

I 2023 oplevede Zambia for eksempel nogle af de værste oversvømmelser, der har ramt landet, hvor over 170.000 mennesker blev direkte ramt, og myndighederne anslog, at de skulle bruge over 40 millioner dollars på genhusning og genopbygning.

En væsentlig del af arbejdet handler om at sikre, at naturen indarbejdes i nationale og kommunale strategier – og at udvikle standarder og metoder, der gør de naturbaserede løsninger attraktive som klimatilpasningsinvesteringer.

Det handler om at sikre, at grønne ideer ikke ender som idealistiske pilotprojekter, men som robuste og investerbare løsninger, der kan kopieres og skaleres. 

Behovet for at styrke rammerne for naturbaserede klimaløsninger er kun blevet større.

UNEP's to store klimarapporter Emissions Gap Report og Adaptation Gap Report, der blev lanceret lige før COP30, viser med al tydelighed, at verden er tvunget til at tage alle tilgængelige værktøjer i brug både i forhold til at nedbringe udledninger og til at tilpasse vores samfund, hvis vi skal undgå de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne.

Rapporterne peger samtidig på, at vi er meget langt fra at investere nok i klimatilpasning i det globale syd. Således er behovet for investeringer i klimatilpasning op til 14 gange større end de nuværende internationale offentlige finansieringsflows fra udviklede lande til udviklingslande. 

Her bliver naturbaserede løsninger et centralt element: De kan levere klimatilpasning med sociale og miljømæssige gevinster ofte til en lavere pris end konventionelle tekniske løsninger. 

Lokale løsninger

Ét af de klare budskaber fra COP30-forhandlingerne i Brasilien var, at vi skal øge vores fokus på, hvordan vi både modgår og håndterer ekstrem varme.

185 byer – fra Rio de Janeiro til Jakarta og Nairobi – har allerede tilsluttet sig UNEP's Beat the Heat-initiativ, der fokuserer på konkrete planer for at bringe temperaturerne ned, blandt andet ved at inkludere bæredygtig køling, som for eksempel grønne tage og plantning af træer.

Den internationale klimadagsorden anerkender risikoen ved ekstrem varme – og begynder nu at opbygge den arkitektur, der omsætter inspiration til handling. 

I UNEP Copenhagen Climate Centre arbejder vi med at etablere rammevilkår og kapaciteter, der kan skabe forandring ud over enkelte projekter: Der skabes nye markeder for naturbaserede klimatilpasning, opbygges lokal ekspertise og tiltrækkes private investeringer.

Vi bliver dog også nødt til at erkende, at naturen ikke kan løse alle problemer.

Anne Olhoff
Chefklimarådgiver, UNEP Copenhagen Climate Centre.

Det styrker ikke blot byers robusthed over for klimaforandringerne – det skaber også langsigtede, bæredygtige investeringer med både klima-, sociale og naturmæssige gevinster.

Vi bliver dog også nødt til at erkende, at naturen ikke kan løse alle problemer, men i stedet er et vigtigt supplement til andre løsninger, som klassisk infrastruktur, overgangen til grøn energi og hurtig reduktion af udledninger af drivhusgasser. Derfor står vores arbejde med naturbaserede løsninger i byer heller ikke alene.

Som Inger Andersen, UNEP's direktør, sagde ved den årlige UNEA generalforsamling i starten af december 2025: Klimaforandringerne er en global trussel, som kræver global konsensus. Men løsningerne vil være lokale – med byer og regioner i centrum. 

Det er løsninger, som allerede findes, fra klimavenlige bygningsdesign til bæredygtige materialer, til at lade naturen vende tilbage til vores byer.