Verdensmålsaktører: Før vi prædiker bæredygtighed til resten af verden, skal vi feje for egen dør

Men mest, hvis de ord og visioner, der blev delt i FN-salen, også reelt bliver omsat i handling i verdens nationalstater. Her går det tydeligt den forkerte vej, viser FN’s seneste Emissions Gap Report.

Også i Danmark er vores træk på jordens ressourcer stigende. Vi mangler en politisk retning og konkrete mål for, hvordan vi kan leve op til det, vi bakker op om, når vi mødes med andre statsledere i FN-salen i New York.

Vi mangler en handlingsplan for Verdensmålene, der tager udgangspunkt i de områder, hvor Danmark er bagud. 2030-panelet har en række anbefalinger til, hvad en opdateret handlingsplan kan indeholde.

Vi har en dårlig forbrugskultur

Den nuværende handlingsplan for Verdensmålene stammer fra 2021 og udløber med udgangen af i år. Der er stadig lidt mere end fem år til 2030, hvor målene skal være indfriet, og vi er – modsat hvad mange tror – langt fra i mål med Verdensmålene her i landet.

Det træk, som vi i Danmark udøver på jordens ressourcer, er alt for højt og går i den forkerte retning. 

Sara Krüger Falk, Simon Kjær Hansen og Marianne Bigum (SF)
Hhv. 2030-panelet og Folketingets 2030-netværk

Danmarks fine placering som nummer tre i det globale SDG-index (verdensmålsindeks) dækker over store udfordringer på de mål, der handler om forbrug, klima, havmiljø og biodiversitet.

Vi har en 'brug og smid væk'-kultur.

Hvis alle forbrugte lige så mange ressourcer som danskerne, havde vi brug for, hvad der svarer til næsten fem jordkloder om året. 

Eksempelvis køber vi tre gange mere tøj end gennemsnittet i verden. Hvert år sender danske producenter 677 tons nyt og ubrugt tøj direkte til forbrænding for at få plads til nye kollektioner. Kun en fjerdedel af vores elektronik bliver genanvendt. Vi skifter vores mobiltelefoner ud, når der kommer nye og bedre på markedet, selvom dem, vi har, ikke fejler noget.

Vi har et affalds-mindset, frem for et ressource-mindset, som Teknologisk Institut formulerer det, i en nylig rapport om barriererne for cirkulær omstilling i Danmark udarbejdet for 2030-panelet.

Orden i penalhuset

Det træk, som vi i Danmark udøver på jordens ressourcer, er alt for højt og går i den forkerte retning. Det har ikke bare konsekvenser her i landet, men også for andre landes muligheder for at indfri deres verdensmål.

Vores forbrug fører blandt andet til afskovning og CO2-udledning i det globale syd, kollaps af økosystemer og andre konsekvenser, der er svære at forestille sig.

Det kan synes uforståeligt – eller måske bare som udtryk for vores 'brug og smid væk'-kultur? – at en handlingsplan for Verdensmålene er ude af fokus lige nu.

Vi står på tærsklen til det, som kaldes et diplomatisk superår, hvor Danmark både skal håndtere formandskabet for EU og sidde i FN’s sikkerhedsråd. Her bør vi have orden i penalhuset hjemme, for at kunne lægge vægt bag vores ord ude.

Et andet og på mange måder vigtigere argument for at holde fast er ganske enkelt: Vi skylder børn og unge i dag at arbejde for, at de har en fremtid i morgen.

Og ja, det betyder noget, hvad vi gør som lille land. Ingen kan ændre verden alene, men vi kan bidrage til samarbejde og bæredygtig udvikling, eller vi kan kaste håndklædet i ringen og lade stå til.

Vi skal have orden i penalhuset hjemme, for at kunne lægge vægt bag vores ord ude.

Sara Krüger Falk, Simon Kjær Hansen og Marianne Bigum (SF)
Hhv. 2030-panelet og Folketingets 2030-netværk

Der er brug for politikere, som tør at tænke i længere perspektiver og sætte ambitiøse mål for, hvordan vi skal arbejde os i retning af en mere bæredygtig verden i 2030 med langt mindre ressourceforbrug. Så også fremtidens generationer kan få gode liv.

Fem anbefalinger til regeringen

2030-panelet anbefaler, at en opdateret handlingsplan for Verdensmålene tager udgangspunkt i de områder, hvor Danmark er bagud og har særligt fem anbefalinger til regeringen og Folketinget:  

1. At regeringen fokuserer på at løse de største udfordringer først, og at indsatser gøres langsigtede og konsekvente på tværs af ministerier, sektorer og brancher.
2. At regeringen opsøger globale eksempler på best practice og henter inspiration fra andre lande.
3. At offentlige indkøb og anlæg bør gå foran og skabe en efterspørgsel og struktur for ansvarligt forbrug og produktion.
4. At Danmark bør skærpe indsatsen for cirkulær omstilling ved at styrke monitoreringen af materiale- og affaldsstrømme.
5. At ingen skal lades i stikken, og derfor skal Danmark bidrage til at opbygge kapacitet i syd.

En handlingsplan gør det ikke alene. Der er brug for samarbejde mellem politikere, erhvervsliv og civilsamfund for at komme i mål. 2030-panelet ser frem til at bidrage.

Verdensmålsugen åbner 5. november på Christiansborg, og politikere, erhvervsliv og civilsamfund vil igen være samlet om at diskutere verdens vigtigste plan.

Lad os sammen arbejde for, at den også bliver omsat i handlinger.