Vi redder ikke klimaet uden borgerne

Men ændrer man konteksten og inviterer borgerne ind i en demokratisk proces, hvor deres stemme betyder noget, og hvor de får mulighed for at tale både med hinanden og med videnskabelige eksperter – ja, så kalder de faktisk på mere ambitiøs klimahandling.

Dét er erfaringen fra mere end 200 klimaborgerting, som er blevet afholdt i Europa de senere år, heraf knap 30 i Danmark. 

Klimaborgerting er en demokratisk inddragelsesform, hvor en repræsentativ gruppe af almindelige borgere sættes sammen for at diskutere svære klimapolitiske dilemmaer og til sidst komme med anbefalinger til de politiske beslutningstagere.  

Og hvad siger borgerne så, når de inddrages på denne måde? 

For det første, så kalder de på politisk mod og handlekraft. I anden runde af det nationale danske klimaborgerting, der blev afsluttet i 2022, opfordrede borgerne blandt andet politikerne til at handle på klimakrisen på “samme resolutte måde som coronakrisen”.

En del af modstanden skyldes blandt andet, at borgerne ofte inddrages alt for sent i processen, hvor de væsentligste beslutninger er truffet.

Mads Ejsing
Postdoc, Københavns Universitet

For det andet, så er de kritiske over for idéen om, at fortsat økonomisk vækst er forenelig med en bæredygtig fremtid. Det betyder ikke, at de ønsker at afvikle samfundet.

Men de forstår godt, at økonomisk vækst og et højt forbrug ikke er det samme som menneskelig trivsel. At det, der i virkeligheden betyder noget, er andre ting såsom fællesskab, omsorg og sundhed. 

Men hvis det er nemt for almindelige borgere at forstå, at de økologiske kriser kalder på en række grundlæggende samfundsforandringer, hvorfor sker der så ikke mere? 

Ét svar er, at vores eksisterende politiske institutioner har svært ved forandring.

Jeg har tidligere arbejdet i Finansministeriet og i Folketinget, og her har jeg både oplevet en politisk modvilje til at afgive kontrol, og at langsigtede visioner ofte trumfes af kortsigtede hensyn.

Fra politikernes perspektiv virker borgerinddragelse usikkert, unødvendigt og dyrt. Men prisen for at undlade at involvere borgerne i klimapolitikken er langt højere.

I øjeblikket har man for eksempel store problemer med at etablere nye landstående vindenergiprojekter, fordi de møder lokal modstand.

En del af modstanden skyldes blandt andet, at borgerne ofte inddrages alt for sent i processen, hvor de væsentligste beslutninger er truffet. Det er ikke borgerinddragelse – det er spil for galleriet. 

Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, kræver det derfor en indsats for at sikre langsigtet og meningsfuld borgerinddragelse.

De igangværende økologiske kriser kommer til at bringe store forandringer med sig – også her i Danmark. Hvis vores svar på disse forandringer skal være retfærdige og inklusive, bør borgerne tages med på råd. 

Vi investerer i øjeblikket milliarder i nye grønne teknologier, som på magisk vis skal redde os. Hvad hvis vi brugte bare en brøkdel af de midler på borgerinddragelse og demokratisk medborgerskab?

Den grønne omstilling kræver, at vi gentænker vores samfund.

Mads Ejsing
Postdoc, Københavns Universitet

På at etablere nye demokratiske platforme og mødesteder – som for eksempel klimaborgerting – hvor almindelige borgere kan mødes og i fællesskab tage ansvar for den fremtid, vi går i møde.

Så er jeg overbevist om, at vi som samfund ville stå et langt bedre sted i forhold til at adressere på de mangeartede kriser, som er hastigt undervejs. 

Vi ved nemlig, at når borgere inviteres ind i en reel demokratisk proces, hvor de bliver taget seriøst og får mulighed for at lære om udfordringerne på klimaområdet, så forstår de lynhurtigt alvoren.

Og resultatet er politiske anbefalinger, som i langt højere grad afspejler både klimavidenskaben og den virkelighed, som almindelige mennesker lever i. 

Den grønne omstilling kræver, at vi gentænker vores samfund – både økonomisk, kulturelt og demokratisk. Skal det lykkes, får vi brug for en ny samfundskontrakt.

Én, der ikke hviler på fortsat økonomisk vækst og friheden til at (over)forbruge, men på tilstrækkelighed, fællesskab og solidaritet.

Og dén kontrakt kan kun skrives i fællesskab med borgerne for bordenden.