Selskabet for Naturlærens Udbredelse har valgt at hædre videnskabsjournalist Jens Ramskov for sit mangeårige arbejde med formidling af videnskab, teknologi og forskning. Han tildeles derfor H.C. Ørsted sølvmedalje for sit arbejde.
Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.
Præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse Dorte Olesen udtaler i pressemeddelelsen:
"Jens Ramskov er en videnskabsjournalist i særklasse. Han har i mere end 20 år i Ingeniøren formidlet nye videnskabelige fremskridt med en særdeles dybdeborende tilgang til emnerne."
H.C. Ørsted medaljen i sølv gives for "fremragende forskningsformidling af eksakt naturvidenskab til bredere kredse gennem en længere årrække". Tidligere modtagere tæller blandt andre professorer, lektorer og en enkelt videnskabsjournalist.
Medaljeoverrækkelsen finder sted 2. juli i Rundetaarn. Det sker i forbindelse med åbningen af udstillingen 'Ørsted på ny – skønhed i naturen'. Overrækkelsen sker med støtte fra Ørsted.
Omtalte personer
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Forskere og rådgivere: Klimatilpasning kan blive en klimabelastning













