Hvordan forventer Jørgensen at energipriserne udvikler sig de næste fem til ti år?

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om den forventede udvikling i energipriserne for el, gas, flydende brændsler og fjernvarme.

I forhold til forventede energipriser for el, gas og flydende brændsler er prisfremskrivningerne baseret på Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at langsigtede fremskrivninger af energipriser er baseret på en lang række antagelser om bl.a. økonomisk vækst og politiske tiltag, og er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Ændringer i disse antagelser kan medføre væsentlige ændringer i de angivne priser. Ligeledes har økonomiske konjunkturer og den geopolitiske udvikling stor indflydelse.

Prisudviklingen for el: Figur 1 viser de historiske priser for de seneste fire år sammen med forwardpriserne for 2022 og 2023. De realiserede priser er årlige, gennemsnitlige priser frem til og med udgangen af 2021 og forwardpriserne er fra starten af 2022. Forwardpriserne afspejler markedsforventningerne, men lægger sig også typisk tæt op af den eksisterende markedspris. På længere sigt er handlen på forwardmarkedet begrænset, og forwardpriserne vurderes derfor ikke anvendelige som generelle skøn.

Figur 1 viser en større stigning i elprisen for 2021 og forventeligt i 2022 og 2023 i forhold til tidligere års priser, og ikke mindst i forhold til 2020, hvor elprisen var historisk lav. Den lave elpris i 2020 skyldtes primært store nedbørsmængder og lave temperaturer i starten af året. Det forventes, at elprisen fra det aktuelle høje niveau igen vil falde.

2022-priser: Priserne for 2018-2021 er historiske elpriser. Forwardpriserne for 2022 og 2023 er et gennemsnit af årets to handelsdage og dækker over priserne fra februar 2022 til december 2023. De fremskrevede priser fra 2024 og frem er modelfremskrevede.

Figur 2 viser den modelbaserede elpris fra 2023 og frem fra Energistyrelsens seneste elprisfremskrivning udarbejdet i september 2021.

Energistyrelsen beregner og offentliggør længere elprisfremskrivninger to gange årligt. Den ene i forbindelse med udarbejdelse af Klimafremskrivningen (KF) i foråret og den anden i forbindelse med Analyseforudsætningerne til Energinet (AF) i efteråret. Dertil laves der 1-2 årlige, partielle opdateringer af elprisen fra Klimafremskrivningen. Den seneste elprisfremskrivning fra Energistyrelsen er en partiel opdatering af KF21-elprisen udarbejdet i september 2021 til brug for VE-støttefremskrivningen til budgettering på finansloven. Denne elprisfremskrivning er sammensat af de daværende realiserede markedspriser og forwardpriser i 2021, forwardpriser i 2022 og modelbaserede elpriser fra 2023 og frem.

Det bemærkes, at elpriserne i de to figurer ikke kan anskues i direkte sammenhæng idet modelfremskrivningerne er udarbejdet tilbage i september 2021, mens de realiserede priser er årlige, gennemsnitlige priser frem til og med udgangen af 2021 og forwardpriserne er fra starten af 2022. Figurerne kan dog være med til at give en indikation på den forventede prisudvikling i elmarkedet. De fremadrettede prisforventninger skal ligeledes ses som et gennemsnitligt forventet niveau, hvorfra der må forventes periodiske udsving af såvel kortere som længere varighed.

Prisudviklingen for gas: Energistyrelsen udarbejder en brændselsprisfremskrivning efter fast metode én gang årligt. Den seneste fremskrivning af naturgasprisen fra Energistyrelsen er udarbejdet i december 2021. Fremskrivningen består af realiserede markedspriser og forwardpriser på kort sigt og modelbaserede priser fra IEA’s World Energy Outlook på lang sigt.

Metoden afspejler et hensyn mellem dels at inddrage den seneste tids udvikling via markedsforventningerne og dels at inddrage relevant information om udbud og prisudvikling på længere sigt. Forwardpriser vurderes generelt ikke at være velegnede til hverken mellem- eller langsigtede fremskrivninger, hvorimod World Energy Outlook på denne horisont inkluderer information om forventede teknologiske og økonomiske forhold for udbud og efterspørgsel, som kan forventes at have effekt på brændselspriser.

Figuren viser den forventede udvikling i naturgasprisen frem mod 2030. I 2020 var naturgasprisen historisk lav og steg kraftigt i anden halvdel af 2021. Markedsforventningerne indikerer, at den gennemsnitlige gaspris i 2022 forventes højere end den gennemsnitlige gaspris i 2021 set over hele året. Herefter forventes en normalisering af gasprisens niveau. Fra 2025 og frem mod 2030 forventes naturgasprisen at stige i størrelsesordenen 2-3 pct. årligt.

Priserne er årlige gennemsnit og viser importprisen på naturgas. Seneste gasprisfremskrivning er fra december 2021. Realiserede priser i 2018-2021 er spotpriser fra den danske gasbørs ETF (Exchange Transfer Facility). Forventede priser er baseret på forwardpriser fra den tyske gasbørs THE (Trading Hub Europe) og langsigtede gaspriser fra IEA’s World Energy Outlook 2021. I 2022-2023 anvendes forwardpriser fra THE, herefter sammenvejes forwardpriser med langsigtede gaspriser fra IEA.

Prisudviklingen for flydende brændsler (olie, petroleum og flaskegas): Energistyrelsen fremskriver ikke specifikt priser på petroleum og flaskegas. Begge produkter er baseret på råolie, hvorfor ændringer i råolieprisen antages at blive afspejlet i ændringer i priser på petroleum og flaskegas.

Den seneste fremskrivning af råolieprisen er udarbejdet af Finansministeriet i december 2021.

Figuren viser den forventede udvikling i råolieprisen frem mod 2030. Det bemærkes, at udviklingen i prisen på råolie og naturgas nogenlunde afspejler samme tendens. Råolieprisen var historisk lav i 2020, men steg markant i 2021. Markedsforventningerne indikerer, at den gennemsnitlige oliepris i 2022 forventes højere end den gennemsnitlige olie i 2021 set over hele året. Herefter forventes råolieprisen at falde til et mere stabilt niveau.

Priserne er årlige gennemsnit og viser importprisen på råolie. Priserne på kort sigt er baseret på realiserede markedspriser og forwardpriser, mens priserne på længere sigt er baseret på IEA’s World Energy Outlook.

Prisudviklingen for fjernvarme: I forhold til spørgsmålet om den forventede udvikling i fjernvarmepriserne de næste 5-10 år kan jeg oplyse, at fjernvarme ofte er baseret på en række forskellige varmeforsyningstyper, herunder anlæg der anvender affald, forskellige biomassetyper, elektricitet m.v. Udviklingen af fjernvarmepriserne vil være afhængig af det enkelte fjernvarmeselskabs anlægssammensætning, muligheder for udglatning af priser og energiprisudviklingerne for de respektive energiinput. Der findes ikke – som for el, gas og olie – et fremadskuende marked (forwardmarked), hvor der kan observeres priser. Hertil er der et stort antal fjernvarmeområder med forskellige priser, hvorfor fremskrivning af én fjernvarmepris ikke vil være retvisende.

Det bemærkes imidlertid generelt, at størstedelen af fjernvarmeproduktionen er tilknyttet fjernvarmesystemer, der anvender flere energikilder og produktionstyper.

De fleste fjernvarmekunder forventes derfor typisk at blive mindre hårdt ramt ifm. udsving i enkelte energipriser, om end der kan være undtagelser, fx i områder, hvor forsyningen i høj grad er bundet op på naturgas.