Forskere og rådgivere: Klimatilpasning kan blive en klimabelastning

Anlæg af for eksempel diger og skybrudstunneller kræver materialer og maskiner, som fører til udledninger af drivhusgasser. Erhvervsstyrelsen estimerer, at en investering på en krone i byggeaktiviteter udleder 50 gram CO2e.

Det betyder, at de planlagte investeringer i kystbeskyttelse på 14,9 milliarder kroner alene vil udlede cirka 750.000 ton CO2e. Det svarer til de samlede drivhusgasudledninger fra fødevare-, drikke- og tobaksindustrien i Danmark i 2024.

Derudover viser et studie fra 2018, at drivhusgasudledninger fra klimatilpasning kan være større end udledningerne fra at reparere skader.

Så selvom et klimatilpasningsprojekt er samfundsøkonomisk positiv, kan klimabalancen ofte være negativ.

Så selvom et klimatilpasningsprojekt er samfundsøkonomisk positiv, kan klimabalancen ofte være negativ.

Roland Löwe, Sarah Brudler Friis og Mads Uggerby

Hvordan undgår vi, at behovet for at beskytte mod klimaforandringer samtidigt bliver en belastning, der forværrer problemet?

Naturbaserede løsninger

For det første skal vi bygge fleksibelt. I områder med stor risiko kan det være nødvendigt at finde løsninger her og nu.

Men en usikker fremtid betyder, at vi skal holde mulighedsrummet åbent frem for at bygge løsninger i dag, som først skal bruges om 100 år. Derfor skal vi vælge fleksible løsninger, som kan tilpasses og udvides efter behov.

Det kan vi med fordel gøre med blå-grønne og naturbaserede løsninger. De har et væsentligt lavere klimaaftryk end underjordiske løsninger og skaber derudover merværdi for borgerne.

For det andet skal vi udskyde investeringer, hvor det er muligt. Den grønne omstilling i Danmark og i store dele af verden forventes at reducere klimaaftrykket fra både de materialer, vi bruger, og i anlægsarbejdet.

Energistyrelsen estimerer, at Danmarks klimaaftryk reduceres med ti til tredive millioner ton CO2e frem mod 2035.

I områder, hvor risikoen først bliver uacceptabel i fremtiden, er det derfor en fordel at vente med investeringen – og hvis vi skal bygge, så skal projektet tage aktivt ansvar for at udlede mindst muligt drivhusgasser.

Hvis vi kan udskyde investeringer i klimatilpasning med ti år, kan de resulterende drivhusgasudledninger ifølge vores beregninger være 25 til 50 procent lavere.

Klimasikre med omtanke

Til slut skal vi udnytte synergier. Klimatilpasning skal tænkes sammen med andre bygge- og byudviklingsprojekter. Det sparer penge, skåner klimaet og reducerer gener for borgerne.

Det handler om at klimasikre med omtanke, så vi ikke bygger unødvendigt.

Roland Löwe, Sarah Brudler Friis og Mads Uggerby

Anlæg af for eksempel grundvandsdræn og større rør til regnvand kan koordineres med vejprojekter. Derved undgås unødvendigt og CO2-tungt asfaltarbejde, samtidig med at borgere kun påvirkes af anlægsarbejde én gang.

Det handler om at klimasikre med omtanke, så vi ikke bygger unødvendigt og dermed sikrer, at klimatilpasningen ikke forværrer de klimaforandringer, som vil kræve endnu mere tilpasning i fremtiden.

Vi skal bygge fleksible løsninger på det rigtige tidspunkt og i samspil med andre projekter. Det ønsker vi at bidrage til fra hver vores position og opfordrer resten af branchen til at gøre det samme.

Samtidig er det afgørende, at branchen får de rette rammevilkår, som vi håber, at den nye regering vil prioritere i den kommende valgperiode. Vi skal stå sammen om at beskytte samfundet mod klimaforandringernes konsekvenser uden at lægge yderligere pres på klimaet.