Cevea: Flere varme hænder kræver betydelige investeringer i velfærd

DEBAT: Flere unge skal have en uddannelse og færre skal arbejde på deltid, hvis vi skal nok kloge hoveder og hænder til fremtidens velfærdssamfund, skriver Asbjørn Sonne Nørgaard og Alexander Grandt Petersen.

Knap 170.000 af de 15 til 29-årige er hverken i job eller under uddannelse. "Det er et kæmpe potentiale, som vi skal have forløst," skriver Ceveas to direktører.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Asbjørn Sonne Nørgaard og Alexander Grandt Petersen

Direktør og vicedirektør i Cevea

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Midt i en corona-tid, hvor ledigheden stiger, er det ikke manglen på hænder, man tænker mest på. Men i løbet af ganske få år bliver udfordringen med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft massiv. Ikke mindst i den offentlige sektor.

Alene på SOSU-området vil der ifølge FOA mangle cirka 40.000 medarbejdere indenfor de næste otte til ti år. Dels på grund af stigningen i antallet af ældre, og dels fordi mange SOSU'er nærmer sig pensionsalderen.

Efter flere år med smalkost i det offentlige ønsker regeringen og dens støttepartier tilmed et egentligt velfærdsløft. Det er ikke nok, at velfærden bare følger det demografiske træk. Vores skoler, daginstitutioner, ældreplejen og sundhedsvæsen skal forbedres. Det kræver endnu flere SOSU’er, pædagoger, lærere og sygeplejersker.

At love flere hænder i ældreplejen er den lette opgave. Den svære opgave for rød blok bliver at finde kvalificeret arbejdskraft. Men det kan lade sig gøre. Her er tre konkrete initiativer, regeringen bør sætte i gang, hellere i dag end i morgen.

Det har været erkendt i folkeskolen i mange år, at eleverne har forskellige måder at lære på. Men det er som om, at den erkendelse ikke har nået ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og videregående uddannelser.
Asbjørn Sonne Nørgaard & Alexander Grandt Petersen
Cevea

Kan løses på ledelsens skrivebord
For det første, skal vi udnytte den store arbejdskraftreserve, der er blandt offentligt ansatte på deltid. En ny analyse fra Cevea viser, at blot ved at imødekomme de deltidsansattes egne ønsker om flere timer, vil vi kunne øge beskæftigelsen med 18.385 fuldtidspersoner. Og det tal er konservativt sat.

Det svarer til, at de deltidsansatte, der gerne vil arbejde mere, i gennemsnit arbejder 2,9 timer mere om ugen. Det kræver reorganisering af arbejdet, og at den enkelte medarbejder kan være tilknyttet flere institutioner og borgere, men den udfordring burde kunne løses på ledelsens skrivebord.

For det andet, skal vi have langt flere, der går ud af skolen, til at tage en uddannelse, blandt andet inden for velfærdsområderne. Knap 170.000 af de 15 til 29-årige er hverken i job eller under uddannelse. 122.000 af dem har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det er et kæmpe potentiale, som vi skal have forløst. Alt tegner sig lysere for den enkeltes muligheder og for samfundet, der skriger på uddannet arbejdskraft, hvis ufaglærte unge får en erhvervsuddannelse. En voksende gruppe af unge står i dag med en færdiggjort gymnasial uddannelse, men kommer aldrig videre.

Den gruppe, som tæller over 77.000 alene blandt de 25 til 34-årige, har vist sig klar til at tage en uddannelse, men er alligevel havnet som ufaglærte. Mange i den gruppe vil kunne tage en videregående uddannelse som pædagog, sygeplejerske eller lærer.

Læs også

Cepos: Løn og effektivitet skal gå hånd i hånd i den offentlige sektor

Debat

Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse
For det tredje, skal vi have flere indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Hvis blot vi fik samme beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund som mændene med samme baggrund, ville det kunne bidrage med knap 19.000 personer. Især omsorgs- og plejeområdet kunne være relevant for mange af kvinderne.

Hvis vi skal have flere unge og indvandrerkvinder i uddannelse og beskæftigelse, kræver det en ekstra indsats. En ting er de økonomiske incitamenter – de er faktisk ganske store, når man tænker på de senere års kraftige beskæringer i kontanthjælpen.

Men lavere sociale ydelser giver ikke af sig selv folk et eksamensbevis eller svendebrev. Der skal mere til. Som noget nyt er der med de seneste ændringer, for eksempel uddannelse på 110 procent dagpenge, også positive tilskyndelser til at uddanne sig.

Støtte og vejledning skal opprioriteres for at få dem på kanten af arbejdsmarkedet med. En nylig beretning fra Rigsrevisionen viser, at indsatsen for at fastholde udsatte uge i uddannelse halter gevaldigt. Mange indvandrerkvinder skal også have ekstra hjælp for at komme i uddannelse og job.

Læsestoffer fylder på skolebænken
Men vi skal nok også gentænke den måde, vi uddanner på. De mindst boglige og skoleparate skal også have en uddannelse.

Cevea har i en analyse sammen med Fødevareforbundet vist, at lysten til at tage efteruddannelse stiger markant, hvis man på kurserne bruger videoer og praktiske øvelser i stedet for tungt læsestof og læreroplæg. Det gælder sikkert også for andre uddannelser.

Vi er nødt til at begynde at kigge lidt mere fordomsfrit på den måde, vi underviser og lærer på. Det har været erkendt i folkeskolen i mange år, at eleverne har forskellige måder at lære på. Men det er som om, at den erkendelse ikke har nået ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og videregående uddannelser. Her er det i høj grad stadig læsestoffet, der fylder på skolebænken.

Flere kloge hoveder og hænder på velfærdsområderne kommer ikke af sig selv. Men der er stadig masser af potentiale for mere arbejdskraft, hvis vi får de deltidsansatte op i tid, og hvis flere unge og indvandrerkvinder får uddannelse og deltager på arbejdsmarkedet. Det kræver betydelige investeringer, men gevinsten for vores samfund vil være langt større.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover.

Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.

Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet