De gik til valg på at holde skatten i ro. Men fire år efter er den steget med over en halv milliard

Hos Socialdemokratiet mener man imidlertid, at de skattestigninger, der er gennemført efter valget, skyldes arven fra de forudgående 112 års konservative styre i kommunen.

”Efter valget gik det ret hurtigt op for os, at der manglede cirka 100 millioner kroner i kassen, og at der samtidig var en vedligeholdelsesgæld på omkring en milliard kroner. Derfor blev vi nødt til at hæve skatten. Samtidig har vi sparet på velfærden,” siger rådmand Sine Heltberg (S).

Hun svarer på vegne af borgmester Michael Vindfeldt, der ikke har kunnet finde tid til et interview.

S: Konservative kørte økonomien i sænk

Sine Heltberg understreger, at både Konservative og Venstre har stemt for budgetaftalerne med skattestigninger.

Ifølge hende skyldes kommunens økonomiske udfordringer ikke mindst, at de tidligere konservative borgmestre har holdt skatten ”kunstigt lavt” gennem en årrække.

Desuden synes hun, at det er lige lovligt hårde ord, når Konservatives nuværende borgmesterkandidater beskylder byens socialdemokratiske borgmester for løftebrud.

”Det er en meget hård tone, når man kommer fra et parti, der har været ansvarlig for at køre en økonomi så meget i sænk, at der var en reel risiko for, at vi blev sat under administration af staten, medmindre vi gjorde noget,” siger Sine Heltberg.

Udover det tidligere Konservative styre på Frederiksberg, så lægger hun også en tung del af ansvaret for skattestigningerne over på den S-regering og de partier på Christiansborg, der i 2020 gennemførte en reform af den kommunale udligningsordning.

Ifølge både hende og den konservative borgmesterkandidat Michael Brautsch er den reform også en væsentlig del af forklaringen på, at man har været nødt til at hæve skatten på Frederiksberg.

V-spids: Jeg kunne ikke forhindre det

”Jeg tror ikke, at der var nogen, der havde forudset, at det skulle ramme os så hårdt, som det har gjort. Så det er klart også en del af forklaringen,” siger Sine Heltberg.

Heller ikke Venstres borgmesterkandidat i både 2021 som nu, Jan E. Jørgensen, er stillet op til interview.

Han har svaret Altinget på sms om baggrunden for, at han gik til valg på en uændret eller lavere skat, men efterfølgende har været med til at hæve den.

Ifølge ham har det ikke været muligt for Venstre at hindre skattestigningen. 

”Som bekendt kom der et rødt flertal i kommunalbestyrelsen efter valget, og den nye socialdemokratiske borgmester løb fra sine løfter om ikke at ville hæve skatten,” skriver Jan E. Jørgensen.

Han fremhæver som sine byrådskollegaer, at det seneste budgetforlig sænker skatten en smule igen.

Mens skatten er steget på Frederiksberg, er det modsatte tilfældet i nabokommunen København siden valget i 2021.

Her har man fået det største kommunale skattelettelser for over 650 millioner kroner i alt svarende til godt 1.000 kroner for hver københavner.

I København ville de røde ikke sænke skatten, men gjorde det alligevel

Det er sket selv om ingen af de røde flertalspartier på rådhuset gik til valg på at sænke skatten.

Mens socialdemokratiet daværende overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen i DR og Altingets kandidattest erklærede sig "helt uenig" i, at skatten skulle sættes ned, så nøjedes partiets nuværende overborgmeter Lars Weiss med at erklærer sig "overvejende uenig"

Han skrive i en mail til Altinget, at skattelettelser er et resultat af politiske kompromisser og aldrig har været hans "førsteprioritet".

Hos Enhedslisten erklærede Line Barfod sig også "helt uenig" i, at skatten skulle sænkes i DR og Altingets kandidattest forud for kommunalvalget i 2021.

Når hendes parti alligevel har lagt stemmer til netop skattelettelser efterfølgende skyldes det ifølge hende, at kommunen ikke har kunnet få lov til at bruge alle sine penge på velfærd eller anlæg på grund af budgetloven.

Desuden har Københavns skattelettelser været med til at gøre det muligt for andre kommuner at hæve skatten, så de ikke har skullet spare så meget på velfærden, påpeger Line Barfod.

Også hun kalder skattelettelserne for et kompromis. 

"For andre partier har det vigtige været at få en skattelettelser. Da vi alligevel ikke må bruge de penge, så har vi accepteret det politiske kompromis," skriver Line Barfod i en mail til Altinget.