ArbejdsmarkedKommuneskatten er steget med over en milliard kroner siden valget
I mere end hver fjerde kommune har borgerne siden kommunalvalget i 2021 skulle betale mere til kommunekassen.
Mens kommuneskatten er blevet sat op i 27 kommuner, er den omvendt sat ned i 7 kommuner.
Samlet set er kommuneskatterne på den måde steget med omkring 1,3 milliarder kroner, siden der sidst var kommunalvalg. Der viser Altingets opgørelse.
Alene i Frederiksberg Kommune er kommuneskatten steget med over 500 millioner kroner. Det er den største stigning både opgjort i procentpoint, i beløb og pr. borger.
”I bagklogskabens klare lys kan vi se, at indtægter og udgifter ikke passede, og at skatten havde været holdt kunstig lavt igennem en årrække," siger rådmand Sine Heltberg (S) på vegne af Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S).
Hun peger desuden på, at reformen af kommunernes udligningsordning fra 2020 viste sig at ramme Frederiksberg langt hårdere end forventet. Og at det udover skattestigninger også har krævet velfærdsbesparelser at rette op på det.
Ekstra udligningsregning
Stigningen på Frederiksberg er sket til trods for at både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative gik til valg på at holde skatten i ro.
Selv om det viste sig ikke at holde, så ligger kommuneskatten på Frederiksberg selv efter de seneste års skattestigninger fortsat et stykke under landsgennemsnittet.
Det samme gør sig gældende i Gentofte. Men i modsætning til Frederiksberg gennemførte man her allerede skattestigninger med budgettet for valgåret 2021 og igen i budgettet for 2022, der blev vedtaget lige inden valget.
Efterfølgende blev der skruet op igen i 2023 og 2024, for så at blive skruet lidt ned igen i budgetterne for 2025 og 2026.
Samlet set er stigningen hen over alle årene på knap 500 millioner kroner i Gentofte, hvor af godt 190 millioner kroner er lagt til efter valget i 2021. (Læs mere om opgørelsen i bunden af artiklen red.)
Også i Gentofte peger borgmester Michael Fenger (K) på udligningsreformen i 2020, som den direkte årsag til skattestigningerne.
”Det er korrekt, at udskrivningen er steget, og det skyldes, at Gentofte skulle betale 500 millioner kroner mere udligning som følge af udligningsreformen vedtaget i 2020,” skriver han i en sms til Altinget.
En reform han i dag kalder et ”politisk og fagligt mismask”.
Overborgmester: Skattelettelser ikke min prioritet
Ambitionen med udligningsreformen var ellers, at den samlede kommuneskat skulle holdes i ro. Så når nogen hævede skatten skulle andre sænke den.
Nogen har da også sænket skatten. Men bare ikke så meget som andre har hævet den.
Den største nedsættelse er sket i Københavns Kommune.
Her har man sænket skatten over de seneste fire budgetforligt, så den i 2026 når ned på det laveste niveau i landet.
Det står samlet til at spare københavnerne for over 650 millioner kroner i kommuneskat om året.
Skattelettelserne når op på den høje side af 800 millioner kroner, hvis man tager højde for, at den samlede stigning kommuneskat er blevet kompenseret fra statslige side ved, at bundskatten er blevet sat tilsvarende ned.
Skattelettelserne i København er kommet, selv om udligningsreformen i 2020 lagde op til, at kommunen kunne blive nødt til at hæve skatten.
Når det er gået anderledes, skyldes ifølge overborgmester Lars Weiss (S), dels Københavns Kommune har en ”sund økonomi”. Og dels at der er indgået kompromisser i politiske forhandlinger.
”Skattelettelser har aldrig været min første prioritet,” skriver Københavns overborgmester Lars Weiss (S) i en mail til Altinget.
Skat er ingen konkurrenceparameter
Niels Jørgen Mau Pedersen fra Vive har fulgt kommunernes økonomi tæt over årtier.
Og han hæfter sig ved, at der med undtagelse af først og fremmest København og et par enkelte andre kommuner har været meget lidt appetit på at sænke skatten.
Det på trods af, at staten år efter år sikrer kommunerne adskillige milliarder mere, end de får lov at bruge. Og at kommunernes samlede kassebeholdninger derfor er vokset markant og nu nærmer sig de 70 milliarder kroner.
”Det tyder isoleret set på en ringe lyst til at bruge skattesatsen som ’konkurrenceparameter’ i forhold til borgerne,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef emeritus ved Vive.
Det er Karsten Bo Larsen, der er forskningschef ved Cepos helt enig i.
”Det viser, hvor stærk den kommunale opdrift er. På trods af en budgetlov og på trods af en overfinansiering, så har kommunerne alligevel sat skatten op. Det er kritisabelt og bekymrende,” siger Karsten Bo Larsen.
Ifølge ham har udligningsreformen kunnet givet nogle lokalpolitikere et argument på hånden for at hæve skatten, selv om mange af dem alternativt kunne have valgt at effektivisere i stedet.
Cepos: Skattestigninger afslører fiasko
Men når andre kommuner ikke har sænket skatten tilsvarende eller mere efterfølgende, så understreger det ifølge ham, at reformen har været en ”fiasko”.
”Det mest bekymrende er de kommuner, som har fået muligheden for at sætte skatten ned, men som ikke har gjort det. Så man kan generelt karakterisere udligningsreformen som en stor fejl,” siger Karsten Bo Larsen.
Nuværende sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) var en af Venstres chefforhandlere på udligningsreformen, som partiet endte med at støtte.
Ikke mindst ud fra en præmis om, at Venstre havde været med til at sikre, at de samlede kommuneskatter ville holde sig i ro.
Altinget har bedt Sophie Løhde om en kommentar til, at den samlede kommuneskat nu i stedet er endt med at stige.
Ministeren har dog ikke kunnet finde tid til at vende tilbage inden deadline.
Altinget har opgjort hvilke kommuner der har hævet eller sænket udskrivningsprocenten fra 2021 til og med budgettet for 2026.
Herefter er stigningen i kommunernes indtægter fra personskatten opgjort ved at holde udskrivningsprocenterne for hhv. 2021 og budget 2026 op imod det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat i hver kommune, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meldt ud.
Forskellen mellem de to modsvarer stigningen/faldet i det beløb kommunen opkræver i skat fra sine borgere i 2026 sammenlignet med, hvis udskrivningsprocenten for 2021 stadig var gældende.
Kommunens faktiske udskrivningsgrundlag kan afvige fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de reelle indtægter kan derfor både vise sig højere og lavere.
Borgernes skattebetaling påvirkes ikke en-til-en af de kommunale skatteændringer.
Det skyldes, at den statslige bundskat er blevet sænket med et beløb svarende til den samlede kommunale skattestigning for at overholde skattestoppet. Derfor vil alle landets borgere betale en smule mindre i bundskat som følge af de kommunale skattestigninger i de 27 kommuner.
I kommuner hvor skatten er steget, vil reduktionen af bundskatten medføre, at borgerens reelle skattebetaling bliver en smule lavere end stigningen i kommuneskatten isoleret tilsiger.
I kommuner hvor kommuneskatten er reduceret, vil borgerne reelt kunne opleve en større skattelettelse som følge af, at bundskatten også er reduceret.
Det hører også med, at det skrå skatteloft betyder, at borgere, der betaler enten mellemskat, topskat eller toptopskat vil mærke mindre til en kommunal skattestigning eller -nedsættelse, hvis kommunens udskrivningsprocent holder sig over 25,06 svarende nogenlunde til landsgennemsnittet.
Den del af indtægterne, der ligger over grænsen for mellemskat, vil i den situation ikke blive påvirket af ændringer i kommuneskatten.
kim@altinget.dk
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
