
Simon Østergaard (V), der siden 2022 har været medlem af Greve Byråd, skifter job fra Københavns Kommune til Brøndby Kommune.
Efter flere år i Socialforvaltningen i Københavns Kommune tiltræder han nemlig som leder af Botilbuddene Brøndby.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn, hvor han også takker for årene i kommunen og fremhæver samarbejdet med kolleger og medarbejdere i Socialforvaltningen.
"Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dygtige kollegaer, stærke chefer og dybt engagerede medarbejdere, som hver dag tager ansvar for komplekse opgaver og gør en reel forskel for mennesker."
Simon Østergaard har siden 2023 været tilbudsleder i Center for Støtte til Borgere i Egen Bolig og Aktivitets- og Samværstilbud i Københavns Kommune.
Forinden var han tilbudsleder og konstitueret centerchef i Center for Unge og Midlertidige Botilbud og har tidligere haft en længere årrække som tilbudsleder i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed.
Ud over sin kommunale lederkarriere er han formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Greve Kommune og næstformand for Plan- og Klimaudvalget.
Han sidder desuden i bestyrelsen for blandt andet KLAR Forsyning A/S, VEKS og Fælles Hjælpemiddeldepot I/S.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






















