Bliv abonnent
Annonce
Om  
Maibrit Lykkegaard

Teknik- og miljødirektør stopper i Skive Kommune

Ifølge Skive Folkeblad har der gennem længere tid været utilfredshed med ledelsen i forvaltningen for Teknik, Miljø og Udvikling
Ifølge Skive Folkeblad har der gennem længere tid været utilfredshed med ledelsen i forvaltningen for Teknik, Miljø og UdviklingFoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
25. februar 2026 kl. 09.30

Et flertal i Skive Byråd har besluttet, at Maibrit Lykkegaard stopper som direktør for Teknik, Miljø og Udvikling.

Det skriver kommunen i en pressemeddelse

Beslutningen blev truffet på byrådsmødet tirsdag aften, og der er indgået en fratrædelsesaftale.

Ifølge borgmester Alfred Brunsgaard (V) ønsker byrådet en anden profil i spidsen for forvaltningen.

”Byrådet har i samarbejdsgrundlaget defineret en række politiske ambitioner for Skive Kommune, og vi ønsker en anden profil på direktørposten til at stå i spidsen for indsatserne,” siger han.

Maibrit Lykkegaard er fritstillet, og byg- og miljøchef Ann Ammitzbo er konstitueret som direktør i en overgangsperiode.

Ifølge Skive Folkeblad har der gennem længere tid været utilfredshed med ledelsen i forvaltningen for Teknik, Miljø og Udvikling. Flere større projekter har været præget af udfordringer, og der har været kritik af håndteringen af sager samt samarbejdet med det politiske niveau.

Kommunen vil nu igangsætte processen med at rekruttere en ny direktør.

Læs også

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026