
Det ekskluderede LA-medlem Cecilie Liv Hansen vil trække sig fra sin post som næstformand for Forretningsudvalget i regionsrådet i Region Syddanmark.
Det skriver tvSyd.
"Cecilie Liv Hansen anmoder om at blive fritaget fra hvervet. Begrundelsen er politiske forhold," står der i en tillægsdagsorden til regionsrådsmødet mandag.
Cecilie Liv Hansens tidligere partifælle Bettina Eriksen (LA) havde ellers stillet forslag om til samme møde, at regionsrådet mandag stemte for at fratage Cecilie Liv Hansen hendes næstformandspost.
Den 24-årige politiker er også næstformand i det nye Sundhedsråd Lillebælt, men det er uvist, om hun stadig ønsker at fortsætte på den post.
Ved regionsrådsvalget i 2024 fik Cecilie Liv Hansen 3.508 personlige stemmer og var dermed partiets topscorer i regionen.
Hun blev 24. marts valgt til Folketinget, men blev kort efter ekskluderet af Liberal Alliance, fordi partiet mente, hun havde givet urigtige oplysningen om sin kærestes salg af euforiserende stoffer.
Siden er hun fortsat som løsgænger i både Folketinget, regionsrådet og Kolding Byråd.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting






















