Christian Have: Kulturens milliardpotentiale kræver flere data på bordet

Potentialet er dog langt større. Men skal potentialet indfries, skal der investeres i solid forskning, så vi kan få de relevante data på bordet.

Dette er kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) opmærksom på. Sammen med lanceringen af regeringens kulturpolitik understregede han, at vi har brug for bedre nøgletal og data, der dokumenterer de økonomiske effekter af kunst og kultur.

Kulturministeren ved, at hvis et område skal prioriteres, både økonomisk og lovgivningsmæssigt, så skal økonomi-, finans- og erhvervsministerierne være med ombord. Men før de får lyst til det, skal de have serveret nogle data til deres regnemodeller, så de kan få blik for det kvantificerbare potentiale i kulturen.

Derfor var et af de første initiativer fra den nye kulturminister at etablere Kulturens Analyseinstitut, der er en selvejende institution under Kulturministeriet. Et institut, der selv skal undersøge og analysere, men som også skal bearbejde og formidle aktuel og relevant forskning og viden fra andre kilder i ind- og udland.

En udfordring er, at ambitionsniveauet og det finansielle grundlag næppe er tilstrækkeligt til virkelig at få iværksat de langsigtede studier

Christian Have
Grundlægger, Have Kommunikation & PR

Forhåbningen er, at vi med Analyseinstituttet for alvor kan få gang i den kvalificerede debat om, hvilken rolle kunst og kultur spiller i Danmark, og hvilke gevinster vi faktisk høster – eller kunne høste – af de offentlige og private investeringer, der tilfalder området.

En udfordring er, at ambitionsniveauet og det finansielle grundlag næppe er tilstrækkeligt til virkelig at få iværksat de langsigtede studier, der både udførligt og nøjagtigt kortlægger potentialet – og som dermed kan udløse et helt grundlæggende opgør med det mindset, vi har, når vi vurderer gevinsterne ved at investere i kunst og kultur.

Det er netop over tid, at målrettede investeringer i at integrere kunst og kultur – eksempelvis i vores sundhedssystem – viser sig at have en positiv effekt på bundlinjen.

Et eksempel på dette er det store metastudie fra WHO, som blev offentliggjort 2019. Det inkluderede globale data fra mere end 3.000 studier foretaget siden årtusindeskiftet.

Rapporten viser, at kunsten og kulturen i forskellige former rummer klare gevinster for folkesundheden, især i forhold til trivsel og forebyggelse, hvilket åbenlyst har positiv nationaløkonomisk betydning.

Rapporten er udarbejdet i et internationalt samarbejde på tværs af en række forskellige forskningsområder og fagspecialer. Det er denne type forskningsmæssig muskel, vi har brug for, hvis mindsettet skal ændre sig, og kunsten og kulturens potentiale skal forplante sig hos andre aktører end dem, der allerede beskæftiger sig med kunsten og kulturen.

Potentialet er dog langt større. Men skal potentialet indfries, skal der investeres i solid forskning, så vi kan få de relevante data på bordet

Christian Have
Grundlægger, Have Kommunikation & PR

Det er samtidig afgørende, at vi investerer i udviklingen af de rette metoder og analyseværktøjer, for manglen på disse er også en del af problemet.

Som rapporten fra WHO påpeger, så er den målrettede forskning i effekterne af kunst og kultur stadig umoden. I en forskningssammenhæng er to årtier relativt lidt, og vi er for afhængige af metoder og modeller, som ikke nødvendigvis er udviklet til det, de bliver brugt til i denne sammenhæng.

Så hvis vi skal i mål med at høste det fulde udbytte af investeringer i kunst og kultur og lave de reformer, som Brian Mikkelsen efterlyser, så er det dér, vi skal begynde.

Det forudsætter i første omgang, at vi sikrer, at vi har tilstrækkeligt med ressourcer til Analyseinstituttet – og dernæst til det forskningsmiljø, som skal fodre instituttet med de data, vi har brug for.

Så ja – der skal investeres flere penge, så vi kan beriges endnu mere af kunsten og kulturen. Det er vist det, man kalder ’the cost of doing business’.