Danske Mediedistributører: En ny regering bør droppe medieaftalen og begynde forfra

Valget nærmer sig og muligvis også et regeringsskifte. Uanset udfaldet bør en ny regering droppe forsommerens medieaftale og tage sig tid til at gøre det forarbejde, som er nødvendigt for at skabe en bred og bæredygtig medieaftale til gavn for alle aktører på tv-markedet.

Først og fremmest har vi brug for en opdatering af den fem år gamle analyse af tv-markedets økonomi, Fremtidens danske indholdsproduktion, som ligger til grund for sommerens medieaftale. Virkeligheden har overhalet rapportens tal, og de er reelt uegnede som aftalegrundlag.

Centralt i rapporten er en fremskrivning fra rettighedsorganisationen Copydan for de penge som skuespillere, forfattere og andre rettighedshaver får fra tv-markedet.

Vi fattes visioner, ikke penge

Ib Konrad Jensen
Kommunikationsdirektør, Danske Mediedistributører

Forventningen i det ’mest realistiske scenarie’ var, at rettighedsbetalingen ville falde med 110 millioner kroner til cirka én milliard kroner i 2021.

Realiteten er, at rettighedsbetalingen i 2020 - vi kender ikke tallet for 2021 endnu - var på 1,22 milliarder kroner, altså godt 200 millioner kroner højere end i prognosen.

Rapporten spåede også, at der vil blive hele 900 millioner kroner mindre til produktion af dansk indhold, fra 6,3 i 2016 til 5,4 milliarder kroner frem mod 2025, fordi mange danskere ville droppe deres tv-abonnement med faldende penge til broadcastere og rettighedshavere til følge. Det ville – var antagelsen – automatisk føre til færre penge til dansk indhold.

Det holdt heller ikke.

Branchen kører på skinner

På denne tid for et år siden kunne vi i Politiken læse, at ’Dansk film- og tv-fiktion er inde i en guldalder, som formentlig ikke er set før, og i hvert fald ikke siden stumfilmene i de første årtier af 1900-tallet’. En udvikling der blandt andet er drevet af streamingtjenesternes massive investeringer i dansk indhold.

Nicolai Wammen vælter sig i tv-penge

Ib Konrad Jensen
Kommunikationsdirektør, Danske Mediedistributører

På den nyligt afholdte TV-Festival præsenterede en af de mest indsigtsfulde fagfolk på tv-markedet, Keld Reiniche, tal, der viser, at de samlede årlige investeringer i produktion af danske tv-serier var seksdoblet i perioden fra 12 til 21. Sidste år beløb de samlede investeringsbudgetter – ifølge hans tal – sig til ikke mindre end 1,4 milliarder kroner.

Men det stopper slet ikke dér.

Forårets forlig mellem TV 2 og NENT betyder, at TV 2 nu lovpligtigt er tvunget til at nedbringe sin enorme egenkapital – der var sparet op til retssagen – på tre milliarder kroner, hvoraf halvdelen er i kontanter.

Det betyder, at staten kan se frem til et ekstraordinært udbytte på et meget højt tre cifret millionbeløb i år. Og samtidig er finansministeren nu begyndt at indregne et løbende udbytte i størrelsesordenen 275 millioner kroner årligt fra TV 2 fra 2024 og frem.

Visionsløse krav

Alle tre forhold peger i retning af, at der ikke mangler penge på tv-markedet, og at det er rent hykleri at påstå, at statens fattes penge til at styrke film- og tv-kulturen gennem en større public service-pulje. Nicolai Wammen (S) vælter sig i tv-penge.

Alligevel er der skabt en fortælling om en kommende katastrofe for dansk tv og film, som har bredt sig ind i partierne bag medieaftalen. Og i skyggen af meningsmålingerne er de blå partier blevet afkrævet løfter om, hvordan de vil finansiere produktion af dansk film og tv i fremtiden.

Spørgsmålet er relevant, hvis præmissen er korrekt. Det er den bare ikke.