Den kendte forfatter Benny Andersen er torsdag eftermiddag afgået ved døden i sit hjem i Sorgenfri.
Det oplyser hans hustru, Elisabeth Ehmer, til BT.
Benny Andersen har gennem tiden skrevet et utal af digtsamlinger, romaner, børnebøger og noveller, der har været med til at gøre ham til en af Danmarks mest kendte forfattere.
Hans første digtsamling, 'Den musikalske ål', udkom i 1960, hvorefter flere værker fulgte. Andersens mest kendte værk er dog 'Svantes viser' fra 1972, som han udødeliggjorde som pianist sammen med sangeren Povl Dissing. Foruden litteratur og lyrik har Benny Andersen således også komponeret flere viser.
Benny Andersen stod også bag Benny Andersen Prisen, som han gennem tiden selv har overrakt til en eller flere personer, der gør en særlig forskel for socialt udsatte børn eller unge.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt



















