DR Ultra Nyt får ny vært

Når børnene fremover sætter sig foran skærmen for at se dagens nyheder, bliver de fortalt af Solaf Masoud og medværten Jonas Madsen.
Det skriver DR.
Om den nye værtsopgave fortæller Solaf Masoud:
”Jeg er både meget ydmyg og stolt over at skulle varetage så vigtigt og meningsfuldt et job, som at formidle nyheder til børn. Jeg glæder mig til at være med til at videreføre og udvikle 'Ultra Nyt', der efterhånden har en ret central plads i mange børns dagligdag.”
Hun skal i sin nye rolle sørge for at servere nyheder i øjenhøjde, der tager højde for, hvor børnene er i deres liv.
23-årige Solaf Masoud afløser den tidligere vært Inge Thorup. Hun har arbejdet i psykologenheden og HR-afdelingen hos Dansk Røde Kors. Med sig har hun en bachelor i nær- og mellemøstlige studier fra Københavns Universitet.
Ledelsen fremhæver den nye værts evne til at sætte sig i børn sted som en vigtig kompetence.
"Solaf har en helt fantastisk evne til at se verden fra børns perspektiv og har et særligt talent for at bringe sig selv i spil, når hun formidler og stiller de spørgsmål, som børn gerne vil have svar på. Når børnene får indsigt i en værts egne følelser og tanker om en begivenhed herhjemme eller ude i verden, så forstår og husker de meget bedre, hvad nyheden handlede om," udtaler B&U-chef i DR Marlene Boel til DR.
Hun kan ses på Ultra Nyt fra 14. august med sin værtsmakker Jonas Madsen.
Artiklen var skrevet af
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
















