
“Tak for kaffe! Efter tyve års ansættelse hos Danmarks Radio, har jeg valgt at sige farvel og tak,” lyder det fra den mangeårige DR-vært Adam Holm i et opslag på Facebook.
Adam Holm har de sidste 20 år arbejdet på DR som vært på både DR2's Deadline, og senest som fast vært på podcasten 'Kampen om historien'.
Men drømmen om et arbejde uden "en hær af mellemledere" og visioner om en mere pædagogisk podcast kunne Adam Holm i sidste ende ikke sige nej til:
"Det skal ikke være ’ungt for de unge’, men idéen om, at prøve at kommunikere seriøst til en lytterskare, som måske ikke har fundet vej til P1, får mit pædagogiske hjerte til at banke rytmisk og hurtigt," skriver Adam Holm.
Det er dog ikke uden rosende ord, at Adam Holm forlader sin arbejdsplads efter to årtier.
"Jeg forlader DR med kærlighed i sindet og gode minder. Det lyder sikkert patetisk, men jeg har været knejsende stolt og kisteglad for at tjene P1 og DR2," skriver han.
Adam Holm starter hos Podimo 1. september 2025.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Radio24syv turde alt. Det gør nøgleroman om kanalens deroute ikke
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt



















