Camilla Frank
Rasmus NavntoftGyldendals Bogklubber hyrer to nye redaktionschefer
Tættere bånd mellem læsere og forfattere og klare linjer på tværs af platforme.
Det vil Gyldendals Bogklubbers to nye redaktionschefer Camilla Frank og Rasmus Navntoft sætte fokus på, når de tiltræder i deres nye job 1. juli.
Det skriver Gyldendal i en pressemeddelelse.
Camilla Frank er uddannet journalist men kommer senest fra en stilling som global head of fashion for Miinto, en online modetøjsplatform. Om sin nye stilling siger hun:
"I mit arbejde vil jeg have fokus på, hvordan vi kan levere personaliseret indhold, der knytter læsere og forfattere tættere sammen, og samtidig gøre det til en sund forretning med udgangspunkt i et grundigt kendskab til og respekt for læserne," siger Camilla Frank i pressemeddelelsen.
Den anden nye redaktionschef, Rasmus Navntoft, er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling. Han er på nuværende tidspunkt chief creative strategist hos kommunikationsbureauet Have. Rasmus Navntoft vil blandt andet fokusere på sammenhæng i bogklubbens platforme.
"Som redaktionschef vil jeg lægge vægt på at skabe en klar linje på tværs af vores platforme, der vægter sammenhæng og oplevelse: At vi altid henvender os til nogen, som bruger litteraturen til noget bestemt i deres liv, og at de altid får noget ud af selve vores henvendelse," lyder det fra Rasmus Navntoft i pressemeddelelsen.
De to nye redaktionschefer skal desuden arbejde på at øge antallet af medlemmer i Gyldendels Bogklubber.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt



















