
Udenrigs- og udviklingsudvalgene i Europa-Parlamentet har udvalgt de tre finalister til Sakharovprisen for Tanke- og Ytringsfrihed 2025.
Det skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.
Finalisterne er:
- De fængslede journalister Andrzej Poczobut fra Hviderusland og Mzia Amaglobeli fra Georgien
- Journalister og nødhjælpsarbejdere i Palæstina og andre konfliktzoner – repræsenteret af Palæstinensiske Journalistforbund, Røde Halvmåne og UNRWA
- Serbiske studerende
Sidstnævnte er nominerede for at have ledet de største demonstrationer for rettigheder og demokrati i Serbiens historie.
Protesterne, anført af bevægelsen “Students in Blockade”, opstod i slutningen af 2024 efter sammenstyrtningen af et betontag på togstationen i Novi Sad, hvor 16 mennesker omkom, og har siden udviklet sig til en landsdækkende bevægelse med krav om ansvarlighed, gennemsigtighed, retfærdighed og investeringer i uddannelse.
Sakharovprisen, opkaldt efter den sovjetiske dissident Andrej Sakharov, er EU’s fornemmeste menneskerettighedspris og uddeles årligt sammen med 50.000 euro.
Den blev tildelt første gang i 1988 til den senere sydafrikanske præsident Nelson Mandela og den sovjetiske systemkritiker Anatolij Martjenko.
Flere prismodtagere, herunder Nelson Mandela, Malala Yousafzai, Denis Mukwege og Nadia Murad, har efterfølgende også vundet Nobels fredspris.
Den endelige modtager udpeges af Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og lederne af de politiske grupper onsdag 22. oktober i Strasbourg. Prisoverrækkelsen finder sted 16. december.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Radio24syv turde alt. Det gør nøgleroman om kanalens deroute ikke
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt



















