Kommentar af 
Jane Mylenberg

Jane Mylenberg: Sagen om Ordrupgaard kommer til at vise os, hvilken kulturminister vi har

Sagen om dårlig ledelse på kunstmuseet Ordrupgaard placerer et ansvar på skuldrene af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Uden en bestyrelse referer museumsdirektøren nemlig direkte ind i Kulturministeriet, og det rejser spørgsmålet om, hvordan det ledelsesmæssige tilsyn føres, skriver Jane Mylenberg. 

I sagen om dårlig ledelse på Ordrupgaard hviler der et ansvar på kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der i sidste ende er ansvarlig for tilsynet med ledelsesføringen på museet. 
I sagen om dårlig ledelse på Ordrupgaard hviler der et ansvar på kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der i sidste ende er ansvarlig for tilsynet med ledelsesføringen på museet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jane Mylenberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er den gal igen med topledelsen på en kulturinstitution. Nu er det på kunstmuseet Ordrupgaard, at noget er kørt helt af sporet.

At dømme efter en lang artikel i Frihedsbrevet ledes Ordrupgaard af en direktør Anne Birgitte Fonsmark, hvis ledelsesstil gør medarbejdere syge. 

Frihedsbrevet har talt med 20 tidligere medarbejdere, som samstemmende (og for de flestes vedkommende anonymt) fortæller om personlig forfølgelse, mobning og nedladende kommentarer i stimer fra direktøren.

Lyder det som noget, vi har hørt før? Desværre, ja. Lyder det som noget, de ansvarlige også her har forsømt at gøre noget ved? Lige så meget desværre, ja.

Sidst en sag om dårlig ledelse på et museum kom til offentlighedens kendskab var, da kunstmuseet Arkens skeletter raslede ud af skabene, og Arbejdstilsynet gav museet ikke mindre end tre påbud om at rette op på arbejdsmiljøet i Ishøj.

Der har været tale om sager, som har åbenbaret historier om dårlige chefer - men så sandelig også om dårlige bestyrelser. Det sidste har vi talt meget lidt om. Alt for lidt.

Jane Mylenberg
Museumsdirektør

Dengang var museets bestyrelse noget fodslæbende til at påtage sig deres del af ansvaret. Mange måneder gik fra, at offentligheden kunne læse om det ekstremt dårlige arbejdsmiljø til, at museets daværende direktør Christian Gether fratrådte for at gå på pension. Vist nok på eget initiativ og ikke som resultat af en bestyrelses valg.

At den danske kulturverden har budt på hinanden følgende sager om dårlig ledelse, er i dag et sørgeligt faktum. Der har været tale om sager, som har åbenbaret historier om dårlige chefer - men så sandelig også om dårlige bestyrelser. Det sidste har vi talt meget lidt om. Alt for lidt.

For det er jo bestyrelserne, der ansætter den daglige ledelse, fører tilsyn med den og i sidste ende er ansvarlig for, at institutionen agerer, som den bør og skal. De fleste steder, hvor vi er blevet bekendt med dårlig ledelse, har offentlighedens søgelys rettet følgespottet på enkeltpersonen – den daglige leder – mens bestyrelsen har stået og puttet sig i en mørk krog – og sikkert bare håbet på, at bølgerne snart lagde sig.

Læs også

På Arken eksempelvis er der skiftet meget lidt ud på bestyrelsesposterne. Arkens bestyrelsesformand har endda siddet så længe på sin taburet, at almindelige anbefalinger om ’good governance’ ikke overholdes, fordi formanden qua sit årelange hverv i bestyrelsen ikke længere kan regnes som uafhængigt bestyrelsesmedlem.

Det, der gør sagen fra Ordrupgaard ekstra delikat er, at museet er et af de meget få statslige museer i Danmark, som ikke har en bestyrelse.

Museumsdirektøren refererer direkte ind i kulturministeriets departement, og ansvaret for at sikre, at man også på statens institutioner har arbejdsmiljøer, som er fornuftige og humane påhviler i sidste ende selveste kulturministeren. Derfor bliver det virkelig interessant at se, hvordan departementet håndterer præcis denne sag.

Hvordan ser kulturministeriets departementet på ”det billede, der bliver tegnet”? Det har vi til gode at få svar på.

Jane Mylenberg
Museumsdirektør

Hvis de citerede medarbejdere har ret i deres kritik af den siddende direktør, og problemet er så massivt, som det beskrives, så må det vække til mere end almindelig undren, at departementet ikke tidligere har været bekendt med en – skal vi kalde det – alternativ ledelsesstil. For hvordan føres det ledelsesmæssige tilsyn egentlig?

Direktøren selv meddeler, at hun ikke kan ”genkende det billede, der bliver tegnet”. At det er den reaktion, direktøren har, når hun forholdes kritikken, er jo lige så lidt overraskende, som at første juledag falder dagen efter juleaften.

For selvfølgelig ser direktøren på situationen gennem andre briller. Nemlig hendes egne. Men hvordan ser departementet på ”det billede, der bliver tegnet”? Det har vi til gode at få svar på.

Det svar ventes med spænding og ikke mindst med forhåbning om, at nogle føler et ansvar for at sikre, at medarbejdere på Ordrupgaard i fremtiden kan gå på arbejde uden af blive syge. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Mylenberg

Debattør og selvstændig rådgiver, kommunikationskonsulent, Ungdomsringen, formand, foreningen Brobyggerne, bestyrelsesmedlem, Ungdomsbureauet
cand.phil. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1996), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2001), master i kommunikation (Aarhus Uni. 2005)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Anne-Birgitte Fonsmark

Konsulent, Ordrupgaard
mag.art. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1980)

0:000:00