Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jens Kramer Mikkelsen

Jens Kramer Mikkelsen genvalgt som formand for DFHO

22. maj 2014 kl. 16.40

Ved DFHO's generalforsamling blev Jens Kramer Mikkelsen genvalgt som bestyrelsesformand for brancheorganisationen. "DFHO har de seneste år fulgt en strategi, hvor vi har arbejdet benhårdt for at skabe gode relationer til vores idrætspolitiske samarbejdspartnere. Det gør vi selvfølgelig for at styrke fitnesscentrenes status inden for området, men også for at kunne arbejde bedst muligt sammen med myndigheder og andre organisationer omkring branchens rammevilkår," siger Jens Kramer Mikkelsen i en pressemeddelelse om sit genvalg. Som bestyrelsesformand vil Jens Kramer Mikkelsen fortsætte de kommercielle fitnesscentres arbejde for at blive kendt og anerkendt som en central aktør i dansk idrætspolitik. Jens Kramer Mikkelsen er uddannet lærer, og han blev i 1978 valgt for Socialdemokratiet til Københavns Borgerrepræsentation, hvor han blandt andet var formand for kommunens rådgivende ungdomsudvalg. I 1989 afløste han Egon Weidekamp på posten som Københavns overborgmester. Jens Kramer Mikkelsel trådte i 2004 ud af Borgerrepræsentation og forlod overborgmesterposten for at tiltræde stillingen som administrerende direktør i Ørestadsselskabet I/S. I 2007 blev han administrerende direktør for udviklingsselskabet By & Havn.
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026