Hun kan quizze om historie, nu skal hun også formidle Københavns historie.
Trine Halle er nemlig ny museumsdirektør på Københavns Museum i afdelingen for formidling, samling, forskning og undervisning.
Det fremgår af en pressemeddelse udsendt af Københavns Museum.
Halle er kendt fra skærmen, hvor hun på den hedengangne DR-kanal DRK, var fast deltager i "Historiequizzen".
Herudover har hun tidligere været museumsdirektør på Designmuseum Danmark, hvor hun til museets genåbning i 2022 skabte udstillingen WONDER om samlere og samlingen.
"Trine kommer med en meget stor viden indenfor museernes brede pallette og har en stor forståelse for formidlingens mange facetter med erfaring fra såvel bogskrivning, mediearbejde og formidling til mange forskellige målgrupper," fortæller museumsdirektør Louise Jacobsen om det nye samarbejde.
Trine Halle er uddannet historiker fra Københavns Universitet. Hun tiltrådte sin nye stilling 1. maj 2024.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham



















