Kulturens Analyseinstitut: Kunst og kultur skal tænkes ind i Danmarks beredskabsplaner

Så langt er der ikke tænkt i den danske udgave. Men måske kan det nås endnu. For som nordmændene siger:

"En velinformeret befolkning med god adgang til viden om og forankring i sin egen kulturelle identitet, får bedre muligheder for at træffe gode valg for sig selv og sit lokalsamfund i en krisetid. Det kan være afgørende for, hvordan nationen som en helhed klarer sig igennem en krise."

Adgang til kunst og kultur kan sikre sammenhængskraft

Og kriser er der nok af. Men særligt en træder frem: Klimakrisen, som kan have vidtrækkende konsekvenser for vores samfund og igangsætte uforudsigelige og irreversible feedback-mekanismer, når først vi er forbi en række afgørende tippingpoints.

Så i det komplekse trusselsbillede, vi befinder os i, er det måske betimeligt at overveje, hvordan fri adgang til kunst- og kulturoplevelser kan sikre samfundets sammenhængskraft.

Og ligeledes hvorfor det er vigtigt, at vi sikrer vores kulturarv - ikke mindst i beredskabet.

Adgang til kulturelle aktiviteter kan fungere som kilde til mental støtte og hjælpe med at holde sindet sundt under en krise.

Jacob Teglgaard
Projektleder, Kulturens Analyseinstitut

Lad os starte med at kigge på det sidste. Kulturarven er kilden til national identitet og kan betragtes som en nøgle til fællesskab og sammenhængskraft. Som samfund bør vi kunne stå samlet og være modstandsdygtige ved eksterne trusler.

I 1954 tiltrådte Danmark Unesco's Haager-konventionen, som skal beskytte kulturværdier i væbnet konflikt.

Udover at beskytte kulturarv imod forsætlig ødelæggelse i væbnede konflikter skal kulturarven naturligvis også beskyttes mod uforsætlig skade ved eksempelvis ekstreme vejrhændelser og klimaforandringer.

For ødelæggelse af kulturarven kan skabe dybe sår i et samfund. At sikre bevaringen af kulturarven kan være med til at sikre en følelse af kontinuitet og stabilitet i samfundet.

Kulturelle aktiviteter fremmer demokratiske værdier

Tager vi så et kig på fordelene ved at sikre borgeres adgang til kunst- og kulturoplevelser i krisetider, så er der flere.

Vi, som borgere, får øget vores mentale robusthed. Adgang til kulturelle aktiviteter kan fungere som kilde til mental støtte og hjælpe med at holde sindet sundt under en krise.

Adgangen til kunst- og kulturoplevelser kan sikre social samhørighed og øget civil modstandskraft, hvilket er essentielt i krisetider, hvor samfundet skal arbejde samlet.

Tænk bare på den udødelige vise, "Man binder os på mund og hånd" med tekst af Poul Henningsen og musik af Kai Normann Andersen, en vise, som af nogle historikere menes at have haft en samlende kraft under besættelsen.

Under en samfundskrise er der behov for tilgængelighed af information, og her kan eksempelvis biblioteker, kulturhuse, museer og teatre fungere som knudepunkter for kritisk information og oplysning.

Ved at sikre, at kunst- og kulturinstitutionerne kan holdes åbne i en samfundskrise, kan borgerne have adgang til kunst- og kulturaktiviteter, og på den måde kan befolkningens evne til at reflektere og analysere komplekse situationer styrkes, hvilket kan føre til bedre krisehåndtering.

Kulturaktiviteter opmuntrer også til aktiv deltagelse og fremmer værdier som tolerance og solidaritet.

EU-rapporten "Culture and Democracy: The Evidence" fremhæver en tydelig positiv sammenhæng mellem borgeres deltagelse i kulturelle aktiviteter og styrkelsen af aktivt medborgerskab, demokrati og social samhørighed.

Ifølge rapporten øger kulturel deltagelse sandsynligheden for at stemme ved valg, engagere sig i frivilligt arbejde og udvikle holdninger, der understøtter demokratiske værdier og identitet.

Kan samfundet stå mere modstandsdygtigt i for eksempel et klimakollaps, hvis vi som borgere er oplyste og kritisk tænkende?

Jacob Teglgaard
Projektleder, Kulturens Analyseinstitut

Det er en bjørnetjeneste ikke at indtænke kultur

Særligt kunstens og kulturens evne til at styrke demokratiet ses afspejlet i den norske totalberedskabsplan:

”Frivilligheden, bibliotekerne, arkiverne, kulturinstitutionerne og det frie kunst- og kulturliv inden for alle kunstfelter er komponenter i befolkningens mulighed for og evne til at blive oplyst og kritisk tænkende, finde mening og indsigt i livet og være åben og søgende for løsninger og muligheder."

I forlængelse af det er det oplagt at stille to centrale spørgsmål, når vi skal drøfte, om adgangen til kunst- og kulturoplevelser samt sikring af kulturarv skal være en del af Danmarks kriseberedskabsplan:

Kan vi i krisetider, gennem mødet med kunst og kultur, være åbne og søgende og finde innovative løsninger på komplekse udfordringer? Kan samfundet stå mere modstandsdygtigt i for eksempel et klimakollaps, hvis vi som borgere er oplyste og kritisk tænkende?

Jeg håber, at man fra politisk hold kan se fordelene i at tænke kulturen med i næste skridt i udviklingen af en national kriseberedskabsplan.

At sikre en infrastruktur omkring kunst- og kulturinstitutionerne i krisesituationer må som minimum tænkes ind.

Hvordan kulturarven bedst sikres og bevares ved ekstreme klimahændelser og samfundskriser kan man passende spørge kulturaktørerne til, de er eksperter på egne fagområder.

For spørgsmålet er, om ikke vi gør os selv en bjørnetjeneste ved ikke at indtænke kunst- og kultur i en ambitiøs dansk kriseberedskabsplan?