Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Carsten Haurum
Camilla Mordhorst

Dansk Kulturinstitut: Kulturen skal igen træde i karakter og være en stabiliserende faktor i Europa

Vi skal uddanne flere kulturarbejdere med specialviden om internationale relationer, øge finansieringen til globale samarbejder og skabe stærke kulturalliancer med lokale aktører verden over, skriver Dansk Kulturinstitut.
Vi skal uddanne flere kulturarbejdere med specialviden om internationale relationer, øge finansieringen til globale samarbejder og skabe stærke kulturalliancer med lokale aktører verden over, skriver Dansk Kulturinstitut.Foto: Pressefoto
15. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdensfreden har svære kår. Konflikter, klimakriser og stigende polarisering river verden fra hinanden. Vi har brug for nye måder at skabe internationale relationer på. Et af vores mest effektive virkemidler er kulturen – men vi skal bruge den langt klogere.

Kultur er ikke blot et spejl af vores samfund: Den er en platform for forståelse, dialog, tillid og samarbejde på tværs af grænser. Kulturen kan lykkes dér, hvor udenrigspolitikken ofte må give fortabt.

Danmark har tidligere vist vejen i Europas kulturelle samarbejder. Efter murens fald i 1989 bidrog Dansk Kulturinstitut aktivt til genopbygningen af relationer til de baltiske lande ved at åbne afdelinger i Estland, Letland og Litauen.

Det er et eksempel på, hvordan kulturen er en stabiliserende faktor i politisk kaos.

Kultur er ikke blot et spejl af vores samfund: Den er en platform for forståelse, dialog, tillid og samarbejde på tværs af grænser.

Carsten Haurum og Camilla Mordhorst

Men nu står Europa over for nye udfordringer: populisme, polarisering og brudte fællesskaber truer sammenhængskraften. I EU's østlige nabolande som Ukraine, Georgien og Moldova er krig og konflikt en kendsgerning.

Tiden er moden til at vise, at Danmark kan bidrage med at styrke disse landes civilsamfund med kulturelle samarbejder. Kulturen skal igen træde i karakter, ikke mindst når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025.

Her har vi en enestående chance for at sætte en ny dagsorden, hvor kulturen ikke blot er en eftertanke, men er centralt i at styrke det europæiske fællesskab.

Kulturen skal ind på de diplomatiske frontlinjer

Danmark har en tradition for at anvende kultur i udenrigspolitikken, men ærligt talt: Vi udnytter ikke potentialet fuldt ud.

Vi hænger fast i gamle modeller, hvor kultur reduceres til en pyntegenstand i diplomatiets håndbagage. Det skal ændres.

Kulturen skal ikke være et instrument til promovering af Danmark, men en katalysator for reel dialog og gensidig forståelse. Kulturens styrke ligger i dens evne til at nedbryde barrierer og skabe samhørighed – ikke gennem magt, men gennem møder mellem mennesker.

Gensidig udveksling bør erstatte envejskommunikation. Når vi udelukkende viser, hvad vi har at tilbyde, snarere end også at lytte, mister vi muligheden for at bygge ægte relationer.

Læs også

Kultur er aldrig neutral. Den kan være en kilde til konflikt, men også en nøgle til løsningerne. Det er ikke tilfældigt, at man markerer internationale diplomatiske samarbejder med storstilede kulturprogrammer – for det er her, at vores samhørighed kommer til udtryk.

Kulturelle samarbejder har historisk set været det første, man tyer til, når lande ønsker at nærme sig hinanden Et af de mest ikoniske eksempler er bordtenniskampen mellem USA og Kina, der i 1971 begyndte at tø relationerne mellem de to stormagter op.

Men har vi selv lært af historien? Hver gang Danmark står over for diplomatiske udfordringer eller muligheden for at styrke alliancer, burde kulturen være første skridt.

Alt for ofte ender den dog som et appendix til de "rigtige" politiske diskussioner.

Kulturen skal bane vejen for ligeværdige partnerskaber

Regeringens nye Afrikastrategi afsætter 50 millioner kroner til kultursamarbejder. Det er både klogt og glædeligt. Men det er kun en start. Hvis vi vil gøre os gældende på det afrikanske kontinent, skal vi tænke i langvarige, ligeværdige partnerskaber.

Danmark har en tradition for at anvende kultur i udenrigspolitikken, men ærligt talt: vi udnytter ikke potentialet fuldt ud.

Carsten Haurum og Camilla Mordhorst

Vi taler gerne om Afrika som et vækstmarked, men glemmer, at bæredygtig vækst sker gennem tillidsfulde relationer. Kulturen kan være den platform, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber nye fortællinger om en fælles fremtid.

Det handler ikke kun om at dele danske værdier og ideer, men om at lære fra lokale kunstnere, tænkere og samfund. Musik, film, litteratur og kreative erhverv kan være broen, der fører os mod nye fællesskaber, hvor begge parter får noget ud af det.

Kulturelle relationer beror ikke på flygtige tendenser, politiske bevægelser eller aktiekurser. De slår dybe rødder, som holder sammen på parterne – også når det politiske landskab skifter.

Vil vi sikre os stærke bånd til de afrikanske lande, er kulturen en investering, vi ikke har råd til at overse.

Kulturen er en ressource, vi ikke må overse

Hvis Danmark vil fastholde sin position som en global aktør for fred og samarbejde, kræver det handling fra både regeringen, kulturinstitutionerne og erhvervslivet.

Vi skal uddanne flere kulturarbejdere med specialviden om internationale relationer, øge finansieringen til globale samarbejder og skabe stærke kulturalliancer med lokale aktører verden over.

Kulturens rolle skal gentænkes – ikke som et smukt supplement, men som en nødvendighed. Med kulturen kan vi løse konflikter, reducere polarisering og skabe forbindelser, som intet andet diplomatisk tiltag formår.

Danmark står med en unik mulighed for at være foregangsland, men det kræver, at vi tør tænke større og investere mere.

Kulturen er en kraft, der kan flytte verden. Lad os bruge den meget mere - og klogere.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026