Kulturerhverv: Kulturlivet skal også tage ansvar for erhvervslivet

Af Søren Høy og Jakob Høgh Sørensen
Bestyrelsesformand og sekretariatschef, KulturERhverv 

Kulturlivet bør begynde at tage et aktivt medansvar for, at vi har et stærkt erhvervsliv i Danmark.

Den omvendte logik kender vi efterhånden rigtig godt, nemlig at erhvervslivet i langt større grad bør tage et ansvar for at sikre, at vi har et stærkt kulturliv. 

En CCR-strategi
I bogen Den nye guldalder (2015) slår forfatter og kreativ direktør Christian Have eksempelvis på tromme for, at enhver virksomhed bør have en såkaldt CCR-strategi.

CCR står for Corporate Cultural Responsibility og er en videreudvikling af begrebet CSR − Corporate Social Responsibility.

Nu bør virksomheder altså også begynde at påtage sig et kulturelt ansvar. En tilsvarende opfordring til erhvervslivet kom fra Marianne Jelved i hendes tid som kulturminister.

I stedet for kun at opfordre erhvervslivet til at tage ansvar for kulturlivet, bør der opfordres til, at kultur- og erhvervsliv føler et gensidigt ansvar for hinanden.

Søren Høy og Jakob Høgh Sørensen
Bestyrelsesformand og sekretariatschef, KulturERhverv 

Hun nåede dog ikke helt at få budskaberne til at slå igennem på Christiansborg, før hun overlod stafetten til sin efterfølger, Bertel Haarder, der, trods sin viden om og interesse for feltet, heller ikke for alvor fik plantet ideerne på den politiske dagsorden. 

Et gensidigt ansvar
Det er i og for sig glimrende, at erhvervslivet opfordres til at bidrage til at sikre et stærkt kulturliv. Og rigtig mange virksomheder gør det allerede, for eksempel i form af sponsorater og partnerskaber med kulturlivet.

For netop at stimulere gode partnerskaber er der dog behov for, at opfordringen udvides: Kulturlivet bør også tage et ansvar for, at vi har et stærkt erhvervsliv.

Det er nemlig et stærkt erhvervsliv med høj vækst og beskæftigelse, som er en afgørende forudsætning for, at vi kan have et stærkt kulturliv.

Det er et stærkt erhvervsliv, som sikrer, at danskerne kan få et arbejde og dermed en løn, som de kan bruge til blandt andet at gå i teatret, på museet eller i biografen.

Og det er et stærkt erhvervsliv, som er altafgørende for, at der er et solidt skattegrundlag, som kan finansiere folkebiblioteker, musikskoler og mange andre af de vigtige offentlige kulturinstitutioner, vi har i Danmark. 

I stedet for kun at opfordre erhvervslivet til at tage ansvar for kulturlivet, bør der opfordres til, at kultur- og erhvervsliv føler et gensidigt ansvar for hinanden.

Så vil der nemlig for alvor være grobund for blandt andet at udvikle ligeværdige partnerskaber, som kan styrke og forny både kultur og erhverv i Danmark.

Et godt eksempel
Ret skal være ret. Der findes kulturinstitutioner, som allerede har erkendt, at de også må tage et aktivt ansvar for erhvervslivet. 

Derfor har vi for nylig udgivet publikationen "Hvem sætter standarden?" til vores medlemmer, som tæller både virksomheder, iværksættere, kulturinstitutioner, festivaler, kommuner og branche- og turistorganisationer. 

I publikationen fortæller vi blandt andet om kunstmuseet Arken, som i forbindelse med deres udstilling My Music tilbage i foråret 2018 indgik et partnerskab med shoppingcentret Rødovre Centrum.

Her forlangte Arken ikke, at centret skulle tage ansvar for museets udstilling for eksempel med økonomisk bistand i form af et sponsorat.

I stedet hjalp man Rødovre Centrum med at få lavet en pop up-udstilling i centret med værker fra selve udstillingen på museet.

Arken tog med andre ord også et ansvar for, at Rødovre Centrum kunne tilbyde deres mange kunder en kulturel oplevelse, som de ikke kunne få i andre shoppingcentre.

De hjalp således centret med at profilere sig og adskille sig fra dets konkurrenter. 

Den tilgang bør kulturlivet lade sig inspirere af.

De bør nemlig som erhvervslivet også have en CCR-strategi, her bare med en lille ombytning i ordenes rækkefølge: en Cultural Corporate Responsibility-strategi.