Kriseramt Folkemøde beder om økonomisk hjælp: Joy Mogensen vil se tiden an

FØRSTEHJÆLP: Folkemødet er i knæ og frygter ikke at eksistere i 2022, lyder det fra formanden. Kulturminister Joy Mogensen (S) vil ikke love Folkemødet akut økonomisk støtte.

Joy Mogensen (S) skulle i onsdagens spørgetid i Folketingssalen svare på, om hun vil holde
hånden under Folkemødet.
Joy Mogensen (S) skulle i onsdagens spørgetid i Folketingssalen svare på, om hun vil holde hånden under Folkemødet.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Der er stadig længe til næste sommer, så det er for tidligt at sige, hvad den rette hjælp for Folkemødet er.

Det var budskabet under spørgetiden i Folketingssalen onsdag eftermiddag, da kulturminister Joy Mogensen (S) skulle svare på, om regeringen vil holde hånden under Folkemødet økonomisk.

"Både regeringen og jeg vil rigtig gerne hjælpe, og vi lytter til, hvad branchen selv kommer med – og er fuldstændig parate til at undersøge de forskellige muligheder. Men lige her og nu er det for tidligt at sige noget om, præcis hvad vi kan," sagde Joy Mogensen.

Dokumentation

Historien bag Folkemødet

Folkemødet finder sted hvert år torsdag til søndag i uge 24 i Allinge på Bornholm. Det første Folkemøde blev afholdt i 2011 af Bornholms Regionskommune med inspiration fra svenske Almedalsveckan i Visby på Gotland.

I marts 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at udskille Folkemødet fra Bornholms Regionskommune. Foreningen Folkemødet blev stiftet i april, og per 1. januar 2017 overgik Folkemødet rent formelt fra at være et kommunalt projekt til Foreningen Folkemødet.

Den nye bestyrelsesformand, Vibe Klarup, har siddet i bestyrelsen siden Foreningen Folkemødet blev stiftet i 2016. I januar 2020 blev hun udpeget som ny formand for Rådet for Socialt Udsatte og er desuden direktør for Hjem til Alle Alliancen.

I august 2020 fik Folkemødets sekretariat Camilla Laudrup som ny direktør, efter Mads Akselbo Holm i april 2020 meddelte sin fratrædelse.

Det tiende Folkemødet skulle have været afholdt i juni 2020, men blev som meget andet aflyst grundet coronavirus. Derfor afholdes Folkemødet for tiende gang 17.-20. juni 2021.

Bestyrelsesformænd for Foreningen Folkemødet

  • Vibe Klarup (fra sep. 2020)
  • Jann Sjursen (2019-2020)
  • Winni Grosbøll (2018-2019) fungerende formand
  • Michael Valentin (2016-2018)

Kilde: Folkemødet


Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00