LA til Hæstorp: Kunst bliver en erstatning for sygeplejersker, senge og udstyr. Derfor er vi imod kunstcirkulæret

Kunstcirkulæret påbyder, at der i forbindelse med større statsligt byggeri afsættes 1,5 procent af håndværkerudgifterne til kunstnerisk udsmykning. Det er central planlægning med procenter. Og det giver fejlprioriteringer, fordi procenten er ligeglad med virkeligheden på gulvet.

Kunst erstatter ikke sygeplejersker

Kunsten kan helt klart bidrage i sundhedsvæsenet: trivsel, tryghed, rehabilitering, arbejdsmiljø. WHO's store evidensgennemgang peger netop på, at kunst kan spille en rolle i både forebyggelse og håndtering af sygdom.

Jeg ved, det kan bidrage, idet jeg selv har arbejdet med musik som sundhedsfremme i over 20 år, før jeg blev valgt i Folketinget.

Men her er nøgleordet: bidrage.

Kunst er ikke en erstatning for sygeplejersker, senge, udstyr og kapacitet. Og når budgetter bliver "automatiske," ender vi præcis i den konflikt, alle kender: kunst eller senge. Det er ikke et LA-slogan – det er konkret beskrevet i Region Hovedstaden-debatten, hvor der blev omtalt kunstindkøb for over 100 millioner kroner i regionen, 38 millioner ved Hillerød-projektet. 

Kunst er ikke en erstatning for sygeplejersker, senge, udstyr og kapacitet,

Katrine Daugaard
MF for Liberal Alliance

På Forsvarsministeriets område blev kunstcirkulæret undtaget i 2024–2033. Det er ikke min holdning – det er et politisk faktum. Og Forsvarsministeriet har efterfølgende oplyst, at provenuet i stedet kan bruges på "soldaternære forbedringer."

Hvorfor gjorde man det? Fordi en tvungen procentregel i praksis skaber vrede, når kerneopgaven skriger på basale forbedringer.

Olfi har i flere år beskrevet eksempler som en "sansesti" til millioner og andre projekter, der netop blev symboler på en skæv prioritering. 

Hvis princippet om lokale behov og brugernes virkelighed er rigtigt i Forsvaret – hvorfor skulle det så være forkert i resten af staten?

Jeg er ikke imod kunst i et fængsel. Jeg er imod, at kunst trumfer alt andet, fordi en procentregel gør den automatisk.

Afskaf tvang

I debatten om Storstrøm Fængsel blev kunstbudgettet på 5,8 millioner kroner omtalt som "komplet latterligt" i den offentlige diskussion.

Uanset hvor man står i den konkrete sag, illustrerer den noget vigtigt: Når en regel fjerner den lokale prioritering, så fjerner man også legitimiteten. Og i et fængsel vil mange – helt rimeligt – mene, at personale, sikkerhed og drift kommer før integreret udsmykning.

Liberal Alliances forslag er enkelt: Bevar kunsten – afskaf tvangen.

Jeg mener, det er mere ærligt – og mere ansvarligt – at give friheden tilbage til institutionerne og brugerne,

Katrine Daugaard
MF for Liberal Alliance

Vi vil ikke afskaffe kunst. Vi vil afskaffe tvangsmekanismen.

Kunst skal kunne vælges til, når den giver mening, har lokal opbakning, og når kerneopgaven er på plads. Det er hverken kunstfjendtligt eller småligt. Det er respekt for, at prioritering er en del af ansvarlig ledelse – og at "1,5 procent-reglen" ikke kan vide bedre end de mennesker, der faktisk bruger bygningen.

Hvis ministeren vil forsvare, at kunst altid skal være obligatorisk før eksempelvis arbejdsmiljø, sikkerhed eller kapacitet, så bør ministeren sige det lige ud. Jeg mener, det er mere ærligt – og mere ansvarligt – at give friheden tilbage til institutionerne og brugerne.

For kunst fortjener at blive valgt, fordi den gør en forskel. Ikke fordi den står på autopilot.