Lasse HørbyeNy chefredaktør for TV 2 FYN
Lasse Hørbye er ny chefredaktør på TV 2 Fyn, og samtidig tiltræder Anne Kastrup Mensbo som ny administrationschef. Det oplyser TV 2 Fyn i en pressemeddelelse.
Lasse Hørbye har siden 2019 været redaktionschef på TV 2 Fyn, og Anne Kastrup Mensbo har siden 2021 været direktionssekretær og senere direktionsassistent.
Begge forfremmelser er en del af en såkaldt ”opstramning” af TV 2 Fyns chef- og ledelsesorganisation som følge af den strategi for 2025, som bestyrelsen vedtog tidligere på året, og som tegner linjen for regionalstationen i de næste tre år.
”Både Anne og Lasse er dybt professionelle fagpersoner, som i de seneste år som del af TV 2 Fyns chefgruppe har stået for forskellige forandringsprojekter. Nu rykker de begge et trin opad i deres karrierer. Det er de klar til, og det har TV 2 Fyn brug for, så vi kan fortsætte med at flytte os yderligere fremad i de kommende år,” siger TV 2 Fyn-direktør Esben Seerup.
Lasse Hørbye kom til TV 2 i 2015 som reporter på TV 2 Nyhederne og blev to år efter redaktionschef og del af TV 2 Fyns chefgruppe. Han får i rollen som chefredaktør ansvaret for den overordnede journalistiske linje og for at projekterne i stationens 2025-strategi bliver til virkelighed.
”TV 2 Fyn har i mine øjne taget store spring de seneste år, men jeg ved, at vi kan blive endnu bedre, fordi den redaktion, som vi er nu, simpelthen er hamrende talentfuld. Det potentiale ser jeg en ære i at kunne have en rolle i at forløse – både for den enkelte men især for helheden,” mener den nye chefredaktør.
TV 2 Fyns øvrige chefgruppe består af nyhedschef Jakob Herskind, digital chef Hans Christian Kromann, tech- og produktionschef Michael Jensen, økonomichef Helle Nørgaard Andreasen og adm. direktør Esben Seerup.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel


















