Odense Symfoniorkester skal finde ny musikchef, efter at Finn Schumacker har valgt at fratræde stillingen.
Det skriver Odense Symfoniorkester i en pressemeddelelse.
Finn Schumacker har arbejdet som musikchef hos symfoniorkestret i snart 14 år. Selvom han fratræder stillingen som musikchef, har han dog valgt at fortsætte som projektleder for planlægningen og afviklingen af Carl Nielsen Konkurrencen, som er en stor international musikbegivenhed.
Samtidig vil en ny musikchef overtage ledelsen af Odense Symfoniorkester.
"Det er for mig det rigtige tidspunkt at træde et skridt tilbage og give stafetten videre. Jeg er sikker på, at orkestret vil fortsætte udviklingen som et af landets førende symfoniorkestre til glæde for dets store publikum,” udtaler Finn Schumacker i pressemeddelelsen.
Den nye musikchef skal bidrage til Odense Symfoniorkesters udvikling, hvor orkestret har fokus på at skabe større synlighed og interesse for den symfoniske musik.
"Jeg havde virkelig glædet mig til samarbejdet med Finn Schumacker. Bestyrelsen står med store ambitioner for orkestret og masser af energi til at udvikle og styrke dets position i forhold til publikum, men det må vi nu gøre sammen med en ny musikchef," udtaler den nye bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, i pressemeddelelsen.
Stillingen som musikchef for Odense Symfoniorkester bliver slået op snarest og forventes at være besat tidligt i efteråret.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















