Bliv abonnent
Annonce
Om  
Merete Martensen Christensen

Scanbox udpeger ny vicedirektør

Scanbox Entertainment blev i juli 2023 opkøbt af den europæiske produktions- og distributionskoncern Vuelta Group.
Scanbox Entertainment blev i juli 2023 opkøbt af den europæiske produktions- og distributionskoncern Vuelta Group.Foto: Tommy Frost
14. februar 2024 kl. 10.25

Merete Martensen Christensen har siden 2011 været ansat hos den nordiske filmdistributør Scanbox Entertainment. Nu overtager hun posten som vicedirektør, oplyser virksomheden.

"Så længe jeg har været en del af Scanbox, har vi været i gang. Jeg elsker det, og jeg er spændt på at skifte til en ny stilling, mens jeg beholder min rolle som chef for biograffilm," skriver Merete Martensen Christensen på LinkedIn.

Jobskiftet sker i forbindelse med en chefrokade, hvor den afgående vicedirektør, Kim William Beich, bliver chef for opkøb og specialprojekter, og den marketingansvarlig i Danmark, Rasmus Truelsen, nu også skal lede indsatsen for alle de nordiske markeder.

I samme ombæring udvider Scanbox ledelsen og ansætter Per Bergholdt Knudsen som direktør for salg og en del af indkøbsteamet. Han kommer fra en stilling som direktør for salg til tv og streaming i Nordisk Film, hvor han har været ansat siden 2011.

Chefrokaden kommer godt et halvt år efter, at Scanbox Entertainment blev opkøbt af den europæiske produktions- og distributionskoncern Vuelta Group.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026