Statens Museum for Kunst har ansat ny kommunikationschef og vicedirektør.
Valget er faldet på Marie-Louise Dunker, der tiltræder museet fra en stilling som kommunikationschef hos Arken Museum for Moderne Kunst.
Det oplyser Statens Museum for Kunst i en pressemeddelelse.
Som ny kommunikationschef og vicedirektør medbringer Marie-Louise Dunker en bred erfaring indenfor kommunikationsansvar, hvor hun blandt andet har fungeret som kommunikationschef hos Royal Copenhagen.
Nu byder fremtiden på en tid hos Statens Museum for Kunst, hvor museets fremadrettede tilgængelighed og relevans er i fokus:
”Jeg glæder mig utrolig meget til at starte på SMK og ser det som et stort privilegium at få mulighed for at være med til at videreudvikle, forme og udføre visionerne for Danmarks nationalgalleri, at gøre det endnu mere tilgængeligt og relevant, at skabe fantastiske brugeroplevelser og invitere alle indenfor, hvad enten det er fysisk eller digitalt,” udtaler hun i pressemeddelelsen.
Marie-Louise Dunker er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling. Hertil har hun en international uddannelse i museumsledelse fra The Getty Leadership Institute i Los Angeles, Californien.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham


















