Bliv abonnent
Annonce
Om  
Alex Pedersen

Tidligere vicedirektør i Jysk Fynske Medier forlader koncernen

17. august 2018 kl. 07.51

I juni stoppede Alex Pedersen som viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier, men nu træder han helt ud af koncernen, skriver Danske Medier.

Årsagen skal findes i, at Alex Pedersen ønsker at lave noget andet. Han har derfor ifølge Jysk Fynske Mediers administrerende direktør, Jesper Rosener, selv sagt op.

Ifølge Danske Medier trådte Alex Pedersen i juni ud af direktionen i forbindelse med en sparerunde i mediehuset, hvorefter han blev placeret i en stilling som sponsormanager. Det er den stilling, han nu forlader.

Fra 2007 var Alex Pedersen administrerende direktør og chefredaktør for Vejle Amts Folkeblad. Da avisen blev fusioneret med Horsens Folkeblad og blev til Jyske Medier, fortsatte Alex Pedersen i rollen som direktør og chefredaktør.

Da Jyske Medier i 2015 fusionerede med Fynske Medier, blev Alex Pedersen viceadministrerende direktør for det nye Jysk Fynske Medier, som han altså nu forlader.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026