Kvinders egen viden, viden i sundhedsvæsenet samt på arbejdsmarkedet er begrænset. Hvad kan vi gøre?
Overgangsalderen er ikke en sygdom, men en naturlig fase i livet. Alligevel har 1/3 af kvinder i overgangsalderen udtalte gener, der kan føre til sygemeldinger, tabt arbejdsfortjeneste og træk på et i forvejen presset sundhedsvæsen.
Forskning i overgangsalderen har længe været underprioriteret, og data og viden på området er sparsom. Overgangsalderen har desuden været forbundet med tabu og anset som et privat anliggende. Det er ved at ændre sig!
Kvinderne er blevet bedre til at italesætte deres oplevelser og opsøge hjælp. Men manglen på viden og handlingsmuligheder spænder ben for hjælp i sundhedsvæsenet og på arbejdspladsen.
Hvad oplever kvinder i overgangsalderen? Hvordan påvirker det arbejdsevnen? Hvordan får de hjælp? Hvad gør lægerne? Har arbejdspladserne et ansvar? Og hvilke konsekvenser har det for den enkelte og for samfundet?
Følg med live fra Folkemødet og bliv klogere, når vi diskuterer, hvordan overgangsalderen kan håndteres bedre i sundhedsvæsenet, samfundet og på arbejdspladserne.
