Åbning af Verdensmålsugen: Bæredygtige beslutninger for fremtidige generationer
Kom med, når vi markerer åbningen af Verdensmålsugen 2025 med taler og to debatter, der sætter fokus på, hvordan vi kan skabe gode liv for de fremtidige generationer.
Se med online her
Program
10.00: Velkomst v. Marianne Bigum (SF), formand i 2030-netværket og Simon Kjær Hansen, forperson i 2030-panelet og leder af Dronning Marys Center, KU.
10.05: Tale v. Elsebeth Søndergaard Krone, direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet
10.10: Oplæg v. Jakob Dall, prisvindende fotojournalist
10.20: Tale v. Lykke Kann Ogstrup Lunde, forperson i Velux Fondens bestyrelse
10.30: Indledende oplæg til paneldebat v. Kirsten Brosbøl
10.35: Paneldebat: Unge stemmer for fremtidige generationer
Deltagere:
- Marianne Bigum (SF), formand for 2030-netværket
- Christine Ravn-Lund, forkvinde i DUF
- Mads Falkenfleth, medlem af 2030-panelet og direktør og stifter af WELA
- Cecilia Zade Iseni, daglig leder i GAIA - Unge for et Grønt Erhvervsliv
- Lisbeth Trinskjær, næstforperson i 2030-panelet og forperson for Højskolerne
11.00: Paneldebat: Bæredygtig beslutningskraft: Veje til bæredygtige, politiske beslutninger for Verdensmålene
Deltagere:
- Christian Friis-Bach (V), medlem af Folketinget
- Simon Kjær Hansen, forperson i 2030-panelet og leder af Dronning Marys Center, Københavns Universitet
- Thomas Ravn-Pedersen, medlem af 2030-panelet og direktør i Verdens Bedste Nyheder
- Karin Liltorp (Å), næstforperson i 2030-netværket
- Rikke Sahlholdt Kristensen, Verdensmålsambassadør
11.30: Opsamling v. Kirsten Brosbøl.
Om paneldebatterne:
I den første debat Unge stemmer for fremtidige generationer vil panelet debattere, hvordan vi får flere unge stemmer med i politiske beslutningsprocesser, der demokratisk kan påvirke den bæredygtige udvikling og sikre trivsel for fremtidige generationer. DUF's seneste demokratianalyse viser nemlig, at klima og bæredygtighed er det vigtigste politiske emne for unge i Danmark. Selvom unge deltager aktivt i demokratiet gennem bl.a. demonstrationer, debatmøder og ved valgdeltagelse, er unge ofte fraværende i de rum, hvor beslutningerne træffes, f.eks. i partiforeninger, udvalg og i politiske processer. Debatten sætter derfor fokus på, hvordan vi kan styrke unges rolle i beslutningsprocesserne, både gennem nye former for inddragelse og ved at gentænke de eksisterende demokratiske strukturer, så vi sikrer, at unges perspektiver bliver en reel del af beslutninger, der former fremtidige generationers livsvilkår.
I debatten Bæredygtig beslutningskraft: Veje til bæredygtige, politiske beslutninger for Verdensmålene sætter vi fokus på hvorfor der, på trods af stor folkelig opbakning til bæredygtig udvikling i Danmark og omfattende viden om klima- og bæredygtighedskrisen, stadig træffes for få bæredygtige beslutninger, og hvorfor den politiske handling og implementering ofte udebliver. Debatten er også en optakt til 2030-panelets kommende forundersøgelse, som sætter fokus på barrierer for bæredygtige beslutninger i det formelle demokrati-
Kirsten Brosbøl, direktør og stifter af 2030beyond og medlem af 2030-panelet, modererer begge debatter.
