Køb abonnement
Annonce
Live arrangementer

Lanceringskonference: Motiverende undervisning - Ifølge børnene (online)

LEGO Fonden og Tænketanken Mandag Morgen lancerer en helt ny og stor børneundersøgelse ’Motiverende undervisning – ifølge børnene’. Undersøgelsen giver indsigt i, hvilken slags undervisning der vækker begejstring hos børnene, og hvad de ville ændre med et trylleslag. Se med, når vi deler resultaterne, får inspiration fra udlandet og sætter resultaterne til debat! 

Om eventet


LokationDigitalt

Dato
Afholdt:15. maj 2024 kl. 09.00

Nutidens børn vokser op i en verden, hvor stigende kompleksitet og konstant forandring er et vilkår. Derfor er det særligt vigtigt at fordre børns begejstring for læring og kreativitet. Men nogle børn mister allerede deres motivation og lyst til lære i løbet af skolegangen.

Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Fonden har derfor spurgt 1.472 børn om, hvordan vi kan gentænke undervisningen: Hvad skal der til for at vække begejstring for matematik, dansk, idræt og billedkunst? Kan skolen og undervisningen se anderledes ud, så skoletræthed ikke slår børnene ud af kurs? Og hvad er meningsfuld undervisning egentligt i børnenes øjne?

Med afsæt i børnenes stemmer sætter vi onsdag d. 15. maj skoleliv og undervisning til debat, og vi diskuterer, hvordan vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer for motiverende undervisning for alle børn – nu og i fremtiden

Hvorfor skal du deltage til lanceringskonferencen?

  • Ny viden: Du får både indsigt i national og international viden om motiverende undervisning ifølge børnene.

  • Praksiserfaring: Du bliver introduceret til inspirerende skolecases fra virkeligheden, der viser eksempler på, hvordan skoler kan imødekomme elevernes ønsker til undervisningen.

  • Debat: Du kan bidrage til debatten om, hvordan vi sikrer, at alle børn bliver motiverede for at lære i skolen.

Se med online her.

Program

Konferencen vil finde sted mellem kl. 09.00-12.25

Rammesætning af dagen

  • Velkomst og åbning af konferencen v. Jonas Keiding Lindholm, Impact Director i Tænketanken Mandag Morgen
     
  • Lad os lytte til børnene! v. Sidsel Marie Kristensen, Adm. direktør i LEGO Fonden og Laura Drachmann Poulsen, Forperson for Danske Skoleelever
    I en samtale vil de gøre os klogere på, hvorfor det er afgørende, at vi lytter til børnene, når vi skal skabe det gode skoleliv
     

Vidensoplæg og cases

  • Internationalt vidensoplæg om motiverende undervisning v. Pasi Sahlberg, Professor of educational leadership, University of Melbourne
    Pasi Sahlberg stiller skarpt på skolesystemerne på tværs af OECD-landene, og placerer de danske skoler i et globalt landskab. Med afsæt i sin forskning fremhæver Sahlberg, hvordan det er muligt at styrke motivation og trivsel i fremtidens danske skoler, og peger på konkrete internationale eksempler på indsatser, der fremmer motiverende læringsmiljøer.
     
  • Skolecase v. Uhre Friskole
    Oplæg om hvordan entreprenørskab og innovativ tænkning giver børn lyst til at lære.
     
  • Hovedresultater fra undersøgelsen ’Motiverende undervisning – ifølge børnene’ v. Nana Holstein, analysechef i Tænketanken Mandag Morgen
     
  • Skolecase v. Vestre Skole, Billund Kommune
    Oplæg om playful learning og hvordan legende læring kan skabe motivation og læringslyst hos børn.
     

Debat: Hvordan sikrer vi, at alle børn er motiverede for at lære i undervisningen?

  • Fra et praksisperspektiv: Hvilke løsninger kan bryde med den dalende glæde for skolen og give motivationen for læring tilbage til undervisningen?
    • Aksel Justesen, Danske skoleelever
    • Marco Damgaard, Skoleleder, Tingbjerg Skole
    • Rikke Bille, leder af Forældrerådgivningen, Skole og Forældre
       
  • Politisk debat: Hvordan sikrer vi, at alle børn motiveres for at lære i undervisningen?
    • Astrid Krag, Børne- og undervisningsordfører (S)
    • Anni Matthiesen, Børne- og undervisningsordfører (V)
    • Lotte Rod, Børne- og undervisningsordfører (RV)
       
  • Afrunding v. Jonas Keiding Lindholm, Impact Director i Tænketanken Mandag Morgen.
     
E-mailVi tror på politik

Få daglige nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026