Eftermiddagen bød på konkrete læringer, personlige fortællinger og faglige perspektiver om, hvordan børn og unges fritidsliv formes i en digital tidsalder.
Nedenfor kan du se eller gense:
- Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, og Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen og forstander på Krogerup Højskole, i en samtale om betydningen af børn og unges fritidsliv og ambitionerne bag Fritid i digital tid.
- En række eksperter – Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Søren Østergaard, udviklingschef i Center for Ungdomsstudier (CUR), Nicola Nyhave, autoriseret psykolog og en del af netværket Tech og Trivsel, og Jonas Ravn, specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik - stille skarpt på, hvordan fællesskab, deltagelse, dannelse og trivsel påvirkes, når det digitale er en del af fritiden.
- Få indblik i cases, hvor unge, frivillige og fagpersoner deler deres oplevelser med digitale medier i fritidslivet.
- Få inspiration i Fritid i digital tids guide til, hvad voksne omkring børn og unges fritidsfællesskaber med fordel kan forholde sig til i processen med at sætte rammer for digitale medier.
Initiativet Fritid i digital tid er et samarbejde mellem Mary Fonden og Mandag Morgen, der er finansielt støttet af TrygFonden.