L&F: Vores kritik af vandplaner er endeligt bekræftet

Af Morten Høyer og Niels Peter Nørring
Hhv. direktør og områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Den længe ventede internationale ekspertevaluering af de danske vandplaner foreligger nu i form af den endelige rapport.

I Landbrug & Fødevarer har vi ventet på rapporten med spænding men også med stor fortrøstning. Vores fantasi har nemlig ikke rakt til at tro, at eksperterne kunne sidde vores omfattende dokumentation af planernes faglige underlødighed overhørig.

I årevis har Landbrug & Fødevarer fremført fagligt veldokumenterede kritikpunkter, men vores spørgsmål og forslag til forbedringer er kun blevet mødt med afvisninger.

Vi er ofte blevet skudt i skoene, at vi er ligeglade med vandmiljøet, og at vores input kun har til formål at lade landbruget gødske uhæmmet uden at tage miljøhensyn.

Lad os da endelig nok en gang slå fast, at vi naturligvis ønsker et vandmiljø i god tilstand. At påstå andet er absurd. Men vi ønsker, at tilstanden skal nås på en intelligent måde, og ikke kun gennem et enøjet fokus på landbrugets brug af næringsstoffer. Og det er altså det, vandplanerne har bygget på indtil nu.

Kort sagt: Det faglige grundlag er ikke er godt nok til at beslutte, hvad der skal gøres i de enkelte vandområder. En mere lammende kritik af fagligheden er faktisk svær at forestille sig. 

Morten Høyer og Niels Peter Nørring
Hhv. direktør og områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Målebelastninger er ikke pålidelige som grundlag
Derfor er vi glade for at have fået så stærk opbakning fra evalueringspanelet, som tilfældet er. Samlet konkluderer panelet, at miljømålene i de enkelte vandområder ikke er gode nok. Helt konkret skriver de, at når alt tages i betragtning, er ”de regionaliserede målbelastninger (modelberegnede kvælstofmål for de 119 vandområder i vandplanerne, red.) ikke tilstrækkeligt pålidelige som grundlag for beslutninger om og planlægning af tiltag til reduktion af kvælstofudledning”.

Kort sagt: Det faglige grundlag er ikke er godt nok til at beslutte, hvad der skal gøres i de enkelte vandområder.

En mere lammende kritik af fagligheden er faktisk svær at forestille sig.

Kritikpunkter verificeret
Lad os lige kort gennemgå, hvad ekspertpanelet mener om Landbrug & Fødevares kritikpunkter:

Kvælstof er ikke den eneste udfordring for havmiljøet
De danske myndigheder har forsømt at analysere, hvilke væsentlige stressfaktorer, havmiljøet udsættes for. Det er ellers et krav i EU’s vandrammedirektiv. I stedet retter alle indsatser i vandplanerne sig mod kvælstof. Det har L&F fra begyndelsen kritiseret skarpt, og vi har endda sørget for en grundig analyse af hele 35 forskellige stressfaktorers indvirkning på det kystnære havmiljø. Analysen, der er udarbejdet af forskningsinstituttet NIVA Danmark, er på vej til at blive publiceret i et anerkendt, videnskabeligt tidsskrift.

Evalueringspanelet konstaterer, at næringsstoffer har en central rolle i at opnå den gode økologiske tilstand. Men samtidig understreger panelet, at de forskellige stressfaktorer interagerer, og at det derfor ikke er nok kun at sætte ind mod en enkelt, hvis vandmiljøet skal opnå den gode økologiske tilstand, der er målet for vandplanerne. Altså helt på linje med Landbrug & Fødevares kritik. 

Vandplanter, ålegræs, og hvorfor kvælstofsreduktioner heller ikke hér løser alle problemer
Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal specifikke vandplanter (”blomsterplanter”) opnå en vis udbredelse. I Danmark bliver der kun set på ålegræs, og det skulle, ifølge vandplanerne, helt af sig selv opnå stor nok udbredelse, hvis kvælstoftilførslen reduceres tilstrækkeligt. Landbrug & Fødevarer kritiserer flere problemer i dette, som alle får fuldt medhold af evalueringspanelet.

For det første har Landbrug & Fødevarer indvendt, at der er andre arter end ålegræs, der lever op til direktivets krav. Evalueringspanelet ”understreger den generelle gyldighed af den krævede indikator ”udbredelse af blomsterplanter””, altså en fuld opbakning til Landbrug & Fødevarers kritik. De steder, hvor andre arter er mest udbredte, kan dette få stor betydning. Det gælder f.eks. Ringkøbing Fjord, som faktisk lever op til kravene om blomsterplanter, hvis alle arter inkluderes.

Panelet slår også fast, helt i tråd med Landbrug & Fødevarers kritik, at vi ikke får en sund udbredelse af blomsterplanter uden at gøre noget ved andre udfordringer end kvælstof. I vandplanerne bruges ”vandets klarhed” som et mål for ålegræssets udbredelse. I den forbindelse konstaterer panelet, at ”det er usandsynligt, at vandets klarhed som eneste indikator dækker alle forhold, der er nødvendige for reetablering af ålegræs”. Det betyder ikke, at klart vand er unødvendigt. Men det betyder, at der skal andet og mere til.

Vandplanerne bygger på, at vandets klarhed skulle være direkte afhængig af kvælstoftilførslen, hvilket afvises klart af panelet. Dette enøjede fokus på kvælstof, frygter vi, vil betyde unødigt store, og dyre, krav til kvælstofreduktioner, samtidig med at vi slet ikke kan være sikre på, at miljømålene nås.

Alle fjorde bør have egne miljømål
Danske fjorde er meget forskellige. Det bliver desværre ikke afspejlet i vandplanerne, hvor hele 79 procent af fjordene skal opnå kun to forskellige miljømål. Landbrug & Fødevarer har længe argumenteret for flere forskellige miljømål, der afspejler fjordenes diversitet og dermed giver et mere realistisk billede af, hvordan et sundt vandmiljø vil se ud i hver enkelt fjord eller bugt.

Endnu en gang er evalueringspanelet enigt. Faktisk så enigt at det ”anbefaler at beregne referenceforhold og miljømål for hvert af de 119 vandområder i Danmark”. Det bliver et stort arbejde, men det giver også en værdifuld mulighed for at bringe lokalkendskab til hvert vandområde i spil. Lokale mål og lokal inddragelse kan betyde, at der kan sættes ind mod de specifikke stressfaktorer, hvert enkelt vandområde oplever. Særligt i de områder, hvor vandplanerne kræver de største indsatser, kan en balanceret indsats betyde, at det måske er muligt at opretholde en bæredygtig produktion af fødevarer, samtidig med at miljøet skånes.

Kvælstof skal reduceres, når det giver størst miljøeffekt
I nogle fjorde bliver vandet hurtigt ført længere ud på åbent hav. Næringsstofferne i vandet vil følge med. Da landbruget primært udleder næringsstoffer i vinterhalvåret, og alger vokser i sommerhalvåret, er det en interessant tanke, hvordan de to hænger sammen. Vandplanerne tager ikke højde for dette, men sagen er blevet undersøgt af DHI på Landbrug & Fødevarers initiativ.

DHI’s analyse viser, at det kan have enorm betydning, hvornår kvælstoftilførslen til et vandområde reduceres. Det gælder ikke alle steder, men visse steder. I Karrebæk Fjord vil en minimal kvælstofreduktion om sommeren have samme effekt som en kæmpe reduktion om vinteren. Evalueringspanelet er blevet præsenteret for analysen og er enigt med Landbrug & Fødevarer i, at tidspunkt er endnu en faktor, der bør tænkes med i vandplanerne.

Kreative beregningsmetoder skal væk
Kreativ bogføring er en alvorlig sag. Ikke desto mindre er det, hvad Landbrug & Fødevarer mener Aarhus Universitet har gjort sig skyldig i under arbejdet med modellerne, som vandplanerne bygger på. Eksempelvis ændres beregnede, og fuldstændigt urealistiske, resultater med et pennestrøg til nogle helt andre tal, uden nogen videnskabelig baggrund.

Sagen er blevet fremlagt for evalueringspanelet, der også er stærkt forundrede over fremgangsmåderne. Til den specifikke omskrivning af resultater noterer panelet: ”Til trods for spørgsmål til forskerne har panelet ikke være i stand til at indse logikken bag denne oversættelse (omskrivning af tal, red.)”. Hvis en sådan udmelding skal tolkes som en afvisning af Landbrug & Fødevarers kritik, så skal man da være mere end almindeligt kreativ!

Miljømålenes usikkerhed er slet ikke beregnet
Usikkerheder kommer vi ikke uden om. Der er usikkerheder på både målinger og beregninger. De kan findes på mange måder, og forskellige metoder kan give vidt forskellige resultater. I vandplanerne er der kun regnet på forskellen mellem resultater fra to forskellige modeltyper, en beregning der i bund og grund er meningsløs, og ikke på usikkerheden i de enkelte modeller. Hverken usikkerheder, der stammer fra modelleringen eller fra data, er bestemt, alt imens vores politikere er blevet fortalt, at der er 10 procent usikkerhed på modellernes resultater på landsplan.

Evalueringspanelet konstaterer, på linje med Landbrug & Fødevarers kritik, at der ikke er lavet en formel usikkerhedsanalyse på de to modeltyper. Særligt for den ene type, de statistiske modeller, efterspørges estimater ”både [af] usikkerhed der stammer fra modellering og fra datausikkerhed.”

Og nu skal vi videre
Der uddeles også roser til Danmark i evalueringsrapporten. I konklusionen er der pæne ord om den danske miljøovervågning, og panelet fremhæver særligt, at der anvendes en modelleringstilgang i stedet for ekspertvurderinger. Samtidig fortæller evalueringen, at Danmark har behov for en fortsat indsats over for kvælstofudledning, og at det beregnede reduktionsbehov synes at være et robust mål for behovet på landsplan. Det er roser, der uddeles, til trods for at miljømålene som nævnt lokalt set ikke vurderes gode nok til at bestemme indsatser ud fra. De pæne ord ændrer altså ikke på, at det faglige grundlag bag vandplanerne slet ikke er godt nok til formålet, hvilket netop er det, som Landbrug & Fødevarer i årevis er blevet afvist af vandplansansvarlige forskere og myndigheder for at sige.

Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation, og derfor er det ingen hemmelighed, at vi kæmper for landbrugets interesser. Men det ligger i vores dna, at vores argumenter skal være fagligt solide og hvile på et korrekt grundlag. Præcis som vandplanerne burde gøre det. I dette arbejde er vi derfor glade for at kunne støtte os ikke kun til egne fagpersoner men også til analyser udført af uafhængige forskere, som f.eks. NIVA Danmark og DHI. I en skarp, faglig debat bør netop sådan input være med til at skabe mere lydhørhed, hvilket vi da også forventer fremover, med panelets klare medhold.

Selvom vi er glade for at blive bakket op i vores kritik af det uafhængige evalueringspanel, handler det nu om noget helt andet. Det handler om at se fremad! Vi må og skal have en grundlæggende revision af det faglige grundlag bag vandplanerne, så vi kommer væk fra rigide kvælstofmål og hen mod løsninger, der baserer sig på et solidt, fagligt grundlag. Løsninger, der kan give reelle miljøgevinster, samtidig med at vi fastholder en stærk fødevareproduktion i Danmark. I det arbejde forventer vi at være en markant medspiller.

Det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.