Fødevareminister: OK at presse landmænd

Miljøminister Connie Hedegaards fokus på miljøet tørnede flere gange sammen med tidligere fødevareminister Hans Christian Schmidts fokus på landmændenes kår. Men hvor står Eva Kjer Hansen, der nu har været fødevareminister i en måned, har hun mere fokus på miljøet end sin forgænger?Vi stiller jo skrappere krav til danske landmænd på nogle områder allerede nu. Jeg synes bare, at vi hele tiden skal holde os for øje, at vi ikke stiller landmændene i en urimelig konkurrencesituation.
Eva Kjer Hansen
Fødevareminister (V)
Hans Christian Schmidt var blandt andet meget imod, at en mulig større modulation af landbrugsstøtten blev brugt til miljøformål i stedet for aktiviteter til gavn for landbefolkningen. Og kort tid inden han blev skiftet ud med Eva Kjer Hansen, talte han for ophævelsen af brakordningen, mens Connie Hedegaard luftede sin bekymring for miljøet ved brakstoppet.
Men Eva Kjer Hansen mener ikke, at de to ministerier og ministre har forskellige dagsordner og vil ikke sættes i bås som enten miljøets eller landbrugets kvinde.
"Jeg synes, det er en underlig måde at gøre tingene op på. For hvis der er noget, jeg synes hænger sammen, så er det landbruget og miljøet. Landbruget har om nogen en interesse i at sikre en bæredygtig udvikling og få skabt nogle fornuftige rammer for landbrugsproduktionen," siger Eva Kjer Hansen.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet















