Det er grønnere at bo tæt

DEBAT: Når man sikrer mindre bebyggelse i byerne, risikerer man at ødelægge natur uden for byerne. Samtidig er parcelhuset en fjende mod sammenhængende natur, skriver ekspert i byplanlægning.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Journalist - sundhedspolitisk analytiker

Download foto i høj opløsning

Jeg har været ansat på Altinget siden 2005. Jeg er netværks- og innovationsredaktør, men har tidligere været redaktør for Altinget: sundhed miljø, transport og social. Jeg er desuden vært på en stribe sundhedsrelaterede netværk og Altingets psykiatrinetværk. Ud over at udvikle nye tiltag på Altinget skriver jeg også sundhedspolitiske analyser og artikler.

Jeg er uddannet på DMJX i Århus og Hogeschool Van Utrecht i Holland. Under præsidentvalget i 2004 arbejdede jeg fire måneder for DR i Washington som researcher. Og jeg har været en tur forbi DR-Livsstil i Århus i 2005.

Jeg er delvist uddannet landmand og har været udstationeret to gange som FN-soldat.

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Petter Næss,
Professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet

Når folk fra miljøbevægelsen engagerer sig i byplanlægningsspørgsmål, handler det ofte om at at bevare og udvide indslaget af natur i byen. Hvis vi kan bevare grønne områder i byen mod at blive lagt under beton og asfalt, eller plante træer i stedet for at bygge på ledige "grå" arealer, er det selvsagt godt for naturen og den biologiske mangfoldighed.

Vel at mærke, hvis dette ikke fører til, at man blot flytter udbygningen til et sted, hvor indgrebene i naturen bliver endnu større. Det er imidlertid netop dét, som let vil ske, hvis planer om fortætning med ny bebyggelse inde i byen bliver afvist.

En del miljøfolk ser ud til at mene, at det er vigtigt for folks miljøbevidsthed at bo i nær kontakt med naturen, helst i et hus med egen have. Men hvis mange bor på denne måde, bliver der mindre sammenhængende natur tilbage.

Hvis vi ser på de "økologiske fodaftryk", belaster tætte byer miljøet meget mindre end byer med lav bebyggelse og stor afstand mellem husene. Mest miljøbelastende er parcelhuset, som har et stort forbrug af arealer, materialer og energi til opvarmning, og som kan være svært at kombinere med ressourcebesparende kollektive løsninger.
Petter Næss
Professor i byplanlægning

Parcelhuset er mest miljøbelastende
Hvis vi ser på de "økologiske fodaftryk", belaster tætte byer miljøet meget mindre end byer med lav bebyggelse og stor afstand mellem husene. Mest miljøbelastende er parcelhuset, som har et stort forbrug af arealer, materialer og energi til opvarmning, og som kan være svært at kombinere med ressourcebesparende kollektive løsninger.

Undersøgelser har i øvrig vist, at det slet ikke er belæg for påstanden om, at det bidrager til mere miljøvenlige holdninger at bo i grønne omgivelser. Trafikken er et af de virkeligt store miljøproblemer i dagens byer. For at gøre det muligt at undgå omfattende motoriseret transport i en by, skal afstandene ikke være for store.

Fortætning er generelt gunstigere end byudvidelse, hvis målet er at reducere biltrafikken og fremme brug af cykel, gå-ben og den kollektive transport. Dette er vist i en række undersøgelser i byer af forskellig størrelse i Skandinavien såvel som i andre deler af verden. Især er fortætning i de indre og centrale bydele transportmæssigt gunstigt.

Urealistisk at flytte arbejdspladserne
Nogle har hævdet, at forstædernes transportbehov og bilafhængighed kan ophæves ved at flytte et tilstrækkeligt antal arbejdspladser og servicefunktioner ud i forstæderne, så der bliver balance mellem boliger, arbejdspladser og service indenfor hver enkelt bydel.

For at dette i praksis skal give mindre transport, må bl.a. arbejdspladsernes kvalifikationskrav passe med de lokale beboernes kvalifikationer. I dagens specialiserede "videnssamfund" er dette urealistisk, især hvis der er to erhvervsaktive i husstanden.

Der findes selvfølgelig nogle ildsjæle, som er så indstillet på det lokale, grønne liv, at de afholder sig fra byens fristelser. At basere byplanlægningen på, at alle kun benytter de tilbud, der findes i lokalsamfundet, er imidlertid en farlig vej at gå.

Hvis vi ønsker at skabe en bæredygtig byudvikling, bør vi i stedet vælge en anden strategi, som sikrer tilgængelighed og valgmuligheder mht. byens faciliteter - ikke gennem stadigt højere mobilitet, men gennem tæthed og nærhed.

Politik har aldrig været vigtigere