Amagerforbrænding forebygger højresvingsulykker

INDVIELSE: 400 skralde- og containerbiler, der dagligt kører til Amagerforbrænding, tilbydes rigtig indstilling af spejle.
Rasmus Nielsen

Transportminister Lars Barfoed (K) har netop indviet en ny plads på Amagerforbrænding i København, hvor lastbiler, der alligevel er på anlægget, kan indstille deres spejle, så de nemmere får øje på cyklister.

Pladsen, hvor lastbiler nu kan kontrollere og indstille deres spejle, er den første af sin slags på Sjælland. Den rigtige indstilling af spejlene er vigtig for både cyklister og chauffører. Den nye spejlkontrolplads er et tilbud til de omkring 400 skralde- og containerbiler, der hver dag besøger Amagerforbrænding.

"Vi kan nå langt med at lave nye regler og love, men de helt store gevinster ligger i at påvirke trafikanterne. Både cyklister og chauffører. Derfor synes jeg, det er et glædeligt initiativ, Amagerforbrænding har taget med denne spejlkontrolplads, fordi den er en god mulighed til at øge opmærksomheden på problemet, samtidig med at pladsen gør det muligt at gøre noget konkret ved det," siger transportminister Lars Barfoed i en pressemeddelelse fra Amagerforbrænding.

"Vi vil gerne gøre det nemt for chaufførerne at indstille spejlene på deres lastbiler. Vi ser det som en service og en del af vores samarbejde med chaufførerne, og vi håber, at det bliver en del af deres hverdag at benytte spejlpladsen hos os," siger Jette Andreassen, der er kundechef på Amagerforbrænding og initiativtager til spejlkontrolpladsen.

Fakta

Undgå højresvingsulykker:

Råd til chauffører:

  • Tjek spejlenes indstilling hver dag
  • Stop helt op, før du svinger
  • Orienter dig grundigt, når du kører i byzone

Råd til cyklister:

  • Når du holder for rødt ved siden af en lastbil, så kør så langt foran, at du kan se chaufføren. Så kan han også se dig.
  • Når lastbilen er kørt frem og der ikke er cykelsti ved siden af, så bliv så langt tilbage, at du ikke er foran bilens baghjul.

Kilde: Sikkertrafik.dk

 <img align="left" src="@nyimg=4071@" />

<i> Tårnbys borgmester siden 1994, Henrik Zimino (S), der også er formand for Amagerforbrænding, overværer transportminister Lars Barfoeds (K) indvielse af kontrolpladsen.</i><p />

Tårnbys borgmester siden 1994, Henrik Zimino (S), der også er formand for Amagerforbrænding, overværer transportminister Lars Barfoeds (K) indvielse af kontrolpladsen.
Tårnbys borgmester siden 1994, Henrik Zimino (S), der også er formand for Amagerforbrænding, overværer transportminister Lars Barfoeds (K) indvielse af kontrolpladsen. Foto: Amagerforbrænding

Voldsom stigning i 2008
Alene i 2008 er 11 cyklister dræbt under en lastbil i højresvingsulykker. Efter et fald i de seneste par år er der i 2008 sket en voldsom stigning i antallet af højresvingsulykker. Mange af ulykkerne skyldes forkert indstilling af lastbilernes spejle, viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet. Derfor var det ifølge pressemeddelelsen en ligefrem "begejstret transportminister", der indviede den nye spejlkontrolplads for lastbiler:

"Ikke mindst København har været hårdt ramt af højresvingsulykker. Derfor ser jeg et stort potentiale i, at Amagerforbrænding går forrest for at sikre, at de mange tunge biler, der kommer her hver dag, nemt kan få indstillet spejlene rigtigt. Så har chaufførerne mulighed for at sikre, at de kan se cyklisterne ved siden af bilen, når de kører ud i byens gader igen," siger transportminister Lars Barfoed.

Chaufførens mareridt
Målet med den nye plads er at forhindre højresvingsulykker fremover. Samtidig er pladsen et tilbud til chaufførerne om at være så godt rustet til bykørslen som muligt.

"Når der sker en højresvingsulykke, der det naturligvis synd for cyklisten og dennes familie. Men chaufførerne er også ofre, for det er meget tungt at leve med, at man har skadet et andet menneske. Også derfor skal vi gøre alt for undgå højresvingsulykker fremover," slutter transportministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Barfoed

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

0:000:00