Vismænd: Meget energi og lidt natur

Kommentarer i uddrag 

LO
"Det er en interessant rapport, og vi er langt hen ad vejen enig i konklusionerne. Men jeg savner helt klart de beskæftigelses- og fordelingsmæssige konsekvenser af rådets forslag. Dem håber jeg at se i de kommende rapporter," siger LO's formand Harald Børsting i en kommentar til Det Miljøøkonomiske Råds første rapport.
"For eksempel støtter vi i princippet tanken om en skatteomlægning, hvor øgede energiafgifter finansierer lettelser på skatten på arbejde. Men energiafgifter vender generelt den tunge ende nedad, og derfor vil højere afgifter bidrage til øget ulighed."

DI
DI savner en beskrivelse og erkendelse af, at affald til energiudnyttelse er et væsentligt element i energi- og klimapolitikken. De tre kapitler om energi- og klimapolitik behandler ikke dette element. Dette finder DI beklageligt, fordi affaldsanvendelse er en væsentlig energiressource, som kan anvendes ikke bare på kraftværker, men også i mange virksomheder og uden negative miljøeffekter i forhold til den nuværende håndtering.

AE-rådet
"Det Miljøøkonomiske Råd viser, at miljøudgifternes andel af BNP toppede i 1999 og derefter er faldet, så udgiftsniveauet i 2006 er tilbage på 1993-niveauet. I 2006 udgjorde de offentlige miljøudgifter 26 mia. kr., men hvis man skulle have fastholdt 1999-ambitionsniveauet i miljøpolitikken, skulle miljøudgifterne i 2006 have udgjort 30½ mia. kr., dvs. 4½ mia. kr. mere end det, som er tilfældet", siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Dansk Energi
"At det er EU, der lægger linjen, betyder jo ikke, at vi herhjemme skal sidde med hænderne i skødet. Vi skal indrette energipolitikken, så vi får stærke og konkurrencedygtige energivirksomheder, der investerer i vedvarende energi og den CO2-reduktion, vi er forpligtet til via det europæiske samarbejde, siger vicedirektør Lars Aagaard fra Dansk Energi. Han vil ikke undvære støtten til vedvarende energi.
"De europæiske lande konkurrerer om at give mest i støtte, og indtil EU tager sig sammen til at lægge et fælles niveau, er det urealistisk at tro, at vi herhjemme kan opgive støtten til vedvarende energi."

Danmarks Naturfredningsforening
"Vi skal have nogle klare mål for, hvad vi ønsker på miljø- og naturområdet i Danmark. Og vi skal i gang med at evaluere på, hvordan det står til. Derfor er det er utrolig positivt, at Miljøøkonomisk Råd nu også er med i det efterhånden massive kor af organisationer som OECD og Ingeniørforeningen, der mener, at der er behov for flere klare miljømål og bedre data til at evaluere på," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
"Vi har flere gange sagt, at miljøpolitikken sejler, fordi det ikke er klart, hvor vi er henne, og hvor vi præcist skal hen, når det handler om miljø. Det var aldrig gået inden for andre politikområder."

Forbrugerrådet
Rapporten indeholder mange gode analyser og anbefalinger, f.eks. anbefalingen af, at alle CO2-kvoter bør auktioneres. Men den lider af at bygge på en forsimplet model og en statisk tankegang. Der er stærk modstrid mellem modellens idealverden og den danske virkelighed, hvor vindkraftudbygningen er gået i stå - trods CO2-kvoter - bl.a. pga. ufordelagtige støtteordninger.
Rapporten antager en ideel funktion af EU's CO2-kvotemarked og ser dermed bort fra, at der er mulighed for at købe meget store mængder CO2-kreditter i udlandet, bl.a. via CDM-ordningen, hvor den reelle klimaeffekt kan være tvivlsom. Dermed holder rapportens forudsætning om, at det er ligegyldigt for klimaet, hvordan CO2-kvoteloftet overholdes, ikke.

KL
Stat og kommuner står overfor en stor indsats i de kommende år med at lave vand- og naturplaner og gennemføre den tilhørende indsats. Målene i disse planer kan ikke nås, hvis ikke der på landsplan tages nye initiativer til at nedbringe landbrugets kvælstofoverskud, fosforoverskud og brug af pesticider.
Vi har også hæftet os ved, at stigningen i både energiforbruget og i CO2-belastningen især kommer fra transport af personer og gods, og at man ikke i rapporten kommer med forslag til, hvordan man kan sætte ind på dette område.
Der skal skabes sammenhæng. Sammenhæng både for persontransport og for godstransport. En sådan indsats kræver for det første et helt nyt samarbejde mellem staten og kommunerne. Det kræver nye og massive investeringer, og det kræver en helt ny indsats på planområdet. Udfordringerne på transportområdet illustrerer, at man ikke løser problemerne, hvis man i forlængelse af rapporten fra Infrastrukturkommissionen blot udbygger de statslige veje og baner.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
"Rapporten ser på den offentlige sektors samlede miljøudgifter, men størstedelen af disse er udgifter til kommunernes forsyningsvirksomhed. Det betyder, at når vi sammen med et bredt flertal i Folketinget effektiviserer affaldssektoren og vandsektoren, vil det slå igennem som faldende miljøindsats. Det giver jo ingen mening," siger miljøministeren.

"Faktum er, at der i dag bruges lige så mange penge på miljø som tidligere, og at vores miljøudgifter i forhold til BNP er over dobbelt så høje som EU-gennemsnittet. Regeringen har afsat en ekstra milliard til miljøet fra 2006-2009 - og en ny er på vej for 2010-2013. Rapportens konklusioner tager ikke hensyn til mange af de initiativer, der er taget siden 2006. Det betyder, at mange af anbefalingerne allerede er forældede".