Problemet er, at man bruger alt for meget energi til at filtrere mikroalgerne fra vandet. Det hænger ikke sammen.

Michael Bo Rasmussen
Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser

Et hollandsk firma er begyndt at sælge algebassiner, hvor man kan dyrke mikroalger, der kan omdannes til biodiesel. Fordelen ved at bruge alger til biobrændstof er, at man kan udnytte CO2 og spildvarme fra kraftværker og lignende til produktionen.

Men teknologien spås ikke en stor fremtid i Danmark, for det er for dyrt at filtrere algerne fra vandet, så olien kan presses ud af de tørre alger:

"Problemet er, at man bruger alt for meget energi til at filtrere mikroalgerne fra vandet. Det hænger ikke sammen," siger seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Det er firmaet Algealink, der står bag fremstødet, og de skal allerede i år levere brændstof til flyselskabet Air France - KLM, men det er stadig usikkert, hvor meget der ender på flyene. De største anlæg er på 53 hektar og kan producere 100 tons tørre alger om dagen.

Fem kilo tørrede alger giver ca. 2,5 liter biodiesel, men Michael Bo Rasmussen tror ikke, at teknologien kommer til Danmark, for der mangler sollys til at udtørre algerne.

Søsalat er bedre
Han mener i stedet, at der er flere muligheder i produktion af biobrændsler fra større algerformer. Det kræver langt mindre energi at separere de store alger fra vandet.

Michael Bo Rasmussen leder selv et dansk forsøg, hvor søsalat bruges til at fremstille ethanol, der kan hældes i benzin. Søsalat er en stor grønalge, der forekommer naturligt i danske farvande og vokser meget hurtigt.

Fordelen ved at bruge søsalat er, at udvindingen kan forgå, mens algerne er våde. De første resultater fra forsøget er meget positive, og udbyttet vil være det samme som ved mikroalger, men det kræver langt mindre energi at filtrere.

For begge typer af alger gælder, at man kan udnytte restproduktionen. DMU er i samarbejde med Liverpools Universitet i gang med at undersøge, om nogle af reststofferne fra ethanolproduktionen kan bruges i for eksempel biogasanlæg, til jordforbedring eller som kyllingeføder.

Fuldskala-produktion om fem år
Forsøget foregår på Mors og skal køre tre år endnu. Indtil videre kommer CO2 i flasker fra DONG, men til næste år skal der etableres et anlæg i forbindelse med et af DONGs værker. Michael Bo Rasmussen vurderer, at der løbet af fire-fem år vil kunne etableres store anlæg i fuld skala:

"Så afhænger produktionen af, hvor store arealer man lægger ud til det," siger Michael Bo Rasmussen.

Søsalaten vil kunne dyrkes i en halv meter dybe bassiner, og udbyttet vil være 3-4 gange større, end det, der kommer ud af en hektar mark dyrket med korn. Dermed er teknologien langt mere effektivt end førstegenerations biodiesel.

Anlæggene vil samtidig kunne bruges som rensningsanlæg, fordi algerne trækker næringsstoffer ud af vandet. De tilfører også ilt, og kan derfor mindske iltsvind.