Bliv abonnent
Annonce

Skibe forurener mindre end før antaget

26. oktober 2009 kl. 20.30

Luftkvaliteten er ikke blevet bedre, men vi har fået en brik til bedre forståelse af den samlede luftforurening.

Thomas Ellermann
Seniorforsker, DMU
Forureningen fra skibstrafikken udgør en langt mindre andel af den samlede luftforurening, end man hidtil har antaget. Det viser en ny, forbedret opgørelses-metode fra DMU, som blev præsenteret torsdag.

Tidligere regnede man med, at skibsfarten var ansvarlig for 68 procent af svovldioxid-koncentrationerne i luften - nu beregnes andelen til 37 procent. For NO2 er skibsfartens andel faldet fra 32 til 21 procent.

Seniorforsker Thomas Ellermann, DMU, er en af hovedmændene bag den nye opgørelsesmetode. Han glæder sig over, at forskerne nu har fået et mere præcist billede af, hvem der bidrager til luftforureningen.

"Luftkvaliteten er ikke blevet bedre, men vi har fået en brik til bedre forståelse af den samlede luftforurening," siger han og forklarer, at når skibenes andel af forureningen er mindre, så må andelen fra landbaserede kilder som brændeovne, energiproduktion og transport være større end hidtil antaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026