Gasledning skal undersøges nærmere
Vi mener stadig ikke, at vi har tilstrækkelig dokumentation for, at de miljømæssige konsekvenser er blevet undersøgt tilbundsgående, eller at det virker særlig troværdigt, at et firma som North Stream i det store hele har fået lov til at undersøge sig selv.
Anna Rosbach Andersen (DF)
MEP
Deltag i debatten - send dit indlæg til jerking@altinget.dk
MEP, Dansk Folkeparti
Jeg deler den opfattelse, at det er nødvendigt at sikre og stabilisere gasleverancerne til Vesteuropa, og jeg medgiver også gerne, at gasledningen fra Rusland til Tyskland - den såkaldte North Stream-gasledning gennem Østersøen - er et væsentligt bidrag til at styre gassen uden om de dårlige betalere i de østeuropæiske lande. Og selv om Energistyrelsen samt alle partierne i Folketinget minus Enhedslisten har sagt ja til, at ledningen kan linjeføres gennem blandt andet dansk territorialfarvand, betyder det da ikke, at vi skal lade være med at stille spørgsmål om sikkerheden - i den forbindelse undrer det mig i øvrigt meget, at Enhedslisten tilsyneladende går mere op i ledningens udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter end selve miljøet.
I Dansk Folkeparti er det først og fremmest det sårbare miljø i Østersøen, der er vores store bekymring. Vi mener stadig ikke, at vi har tilstrækkelig dokumentation for, at de miljømæssige konsekvenser er blevet undersøgt tilbundsgående, eller at det virker særlig troværdigt, at et firma som North Stream i det store hele har fået lov til at undersøge sig selv - den slags undersøgelser plejer at være svaret på forhånd - uanset hvor mange penge de har kostet. Vi ved, at Østersøen er et umådeligt sårbart havområde med minimal vandudskiftning på grund af den vanskelige beliggenhed. I såvel den Botniske som den Finske Bugt er vandet således næsten fersk. Samtidig ved vi, at der på bunden af store dele af Østersøen befinder sig et giftigt sedimentlag.
Mange ubevarede spørgsmål
Dér ligger dette lag sådan set meget godt - bortset fra når det hvirvles op, fordi man arbejder på gasledningen. Det samme gælder i forhold til de store mængder af udetoneret sprængstof fra to verdenskrige, som befinder sig på bunden af Østersøen. Hvad sker der, hvis disse bomber sprænges - ikke kun i forbindelse med selve anlæggelsen af ledningen, men også efterfølgende, når ledningen er på plads? Hvor solid er ledningen i forhold til at kunne modstå lækager og påsejlinger, og hvor hurtigt vil den kunne lappes sammen igen, når uheldet er ude? Der er masser af ubesvarede spørgsmål. Spørgsmål, som der skal kastes uvildige øjne på - ikke kun sådanne, som er betalt af North Stream selv.
EU-Kommissionen mangler stadig at give en lang række svar. Hvis Kommissionen da vel at mærke ikke bare ønsker at være et slags gummistempel for industriens interesser. Dansk Folkeparti vil derfor i den kommende tid presse på for at få svar på vore spørgsmål. Det gælder Østersøens fremtid. Det gælder miljøet i alle landene omkring Østersøen, og det er ikke for sent endnu. Ikke alle lande har godkendt ledningen endnu - vi venter f.eks. stadig på Sverige.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
- Historisk trepartsaftale er i store problemer: Tidsplan er urealistisk, usikkerhed får lodsejere til at tøve















