Bliv abonnent
Annonce

Sådan forbedrer vi biodiversiteten

Skovene spiller en afgørende rolle, hvis biodiversiteten skal forbedres, mener eksperter.
Skovene spiller en afgørende rolle, hvis biodiversiteten skal forbedres, mener eksperter.Foto: colourbox
22. februar 2010 kl. 22.19

De største og letteste gevinster ligger utvivlsomt i skovene. For det første er der utroligt mange arter knyttet til gamle træer og dødt ved, og disse arter kan tilgodeses ved at udlægge flere skove som urørte skove.

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DMU
På trods af erklærede målsætninger om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten er dette endnu ikke lykkedes. Altinget har derfor spurgt tre eksperter, hvordan man mest effektivt kunne forbedre biodiversiteten i den danske natur.

Stop kommerciel skovdrift
Professor Carsten Rahbek ved Biologisk Institut på Købehavns Universitet mener, at skovene i højere grad burde få lov til at passe sig selv, således, at gamle træer og dødt ved kunne skabe grobund for mere dyre- og planteliv på jordbunden.

"Et hurtigt konkret tiltag, som man kunne tage, var at stoppe al kommerciel skovdrift i de offentlige skove. Det er nemt, hurtigt, koster ikke noget - og vil være en kæmpe gevinst for dansk natur og biodiversitet," siger han og tilføjer:

"Størstedelen af den danske biodiversitet er tilknyttet skove, der får lov at have gamle træer - og træer der ligger som dødt ved på jordbunden. Den danske stat driver en skovdrift, som generelt ikke er økonomisk rentabel, hvis man tager samtlige udgifter med - og den er hård ved naturen," siger Carsten Rahbek.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026