Miljøministerium vil lægge styrelser sammen

Miljøministeriet er langt fremme med planerne om at lægge By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen sammen til én stor styrelse. Den endelig beslutning ventes at blive truffet af ministeriets koncernledelse inden sommerferien, så den nye styrelse kan være en realitet fra 1. januar 2011.Jeg ønsker, at vi samler kræfterne, så man i planlægningen også er inspireret af, hvordan tingene skal udføres i virkeligheden. På den måde kan vi styrke naturområdet.
Marianne Thyrring
Departementschef, Miljøministeriet
Miljøministeriets departementschef, Marianne Thyrring, mener, at den nye struktur vil betyde, at ministeriet bliver bedre rustet til at løfte fremtidens opgaver.
"Navnligt på natursiden er der et stort sammenfald mellem de opgaver, som de to styrelser udfører."
"I dag varetager By- og Landskabsstyrelsen planlægningen af naturen - for eksempel naturplanerne i Grøn Vækst, mens det er Skov- og Naturstyrelsen, som står for den praktiske udførelse. Jeg ønsker, at vi samler kræfterne, så man i planlægningen også er inspireret af, hvordan tingene skal udføres i virkeligheden. På den måde kan vi styrke naturområdet og sikre, at vi anvender de forskellige kompetencer, vi har i Miljøministeriet," siger hun og understreger, at sammenlægningen vil sikre, at lodsejere, kommuner og andre vil få et bedre produkt fra Miljøministeriet.
Stor omlægning
Med sammenlægningen er der lagt op til den største omorganisering af Miljøministeriet siden 2007. Her blev By- og Landskabsstyrelsen oprettet, blandt andet for at håndtere de opgaver og de 700 medarbejdere, som med kommunalreformen overgik fra amterne til staten.
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Professor efterlyser realisme i kommunerne: ”Verden er i stykker, og det bliver værre”
- Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere


















