Wake-up call: Biodiversitet er en politisk sag

I sidste uge var miljøministre fra det meste af verden samlet til FN-møde i New York for at varme op til FN's store konference om biodiversitet, COP10, der skal holdes i Japan i oktober. Flere og flere lande er begyndt at indse, at tabet af biodiversitet er alvor, og at en fælles indsats kræves.

Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, på land og i vand. Biodiversitet er vigtigt, fordi mangfoldigheden af arter og økosystemer er forudsætningen for en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer, som er grundlaget for hele menneskets eksistens.

Men naturen er under pres mange steder i verden, og det betyder, at biodiversiteten forsvinder. FN skønner, at tabet af arter sker 100 til 1.000 gange hurtigere i dag end i før-industriel tid. Det er tid til at vågne fra vores Tornerose-søvn og begynde at passe på naturens rigdom.

I 2001 satte Danmark og de andre EU-lande et mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2010. Det mål når vi ikke. Danmarks Miljøundersøgelser vurderer, at biodiversiteten fortsat går tilbage i naturen på land og i havet. Kun i vandløb og søer er der tegn på en mindre bedring.

Folkeoplysning er ikke nok
De grønne organisationer og eksperter har foreslået, at Danmark får en handlingsplan for biodiversitet. Miljøminister Karen Ellemann (V) afviser og vil i stedet gøre biodiversitet til en folkesag. Hun mener, at opgaven med at stoppe tilbagegangen i arter er vigtig, men det store spørgsmål er, hvordan problemstillingen gøres vedkommende for danskerne.

Det er fint nok med folkelighed, og oplysningskampagner skal være velkomne. Men biodiversitet er først og fremmest en sag for politikerne. Vi har brug for, at regeringen tager naturen alvorligt. En plan for naturen skal sikre, at Danmark standser tabet af biodiversitet inden 2020 (EUs nye mål-år efter, at 2010 fejlede). De tre største trusler mod biodiversiteten er pladsmangel, fragmentering og forurening med kvælstof.

Der skal gives mere plads til natur og biodiversitet ved at indskrænke arealet med intensivt dyrkede marker (i dag 62 procent af landarealet), herunder skal marginaljorde omdannes til fersk eng, overdrev eller hede. Husdyrene skal tilbage på græs for at sikre pleje af de lysåbne arealer. Udbygningen med sommerhuse og virksomheder i det åbne land og langs kyster skal standses.

Motorvej er helt gal
Fragmenteringen (dvs. opsplitningen) af landskabet skal mindskes ved stop for nyt vejbyggeri - den lovede motorvej i Vestjylland er ren galimatias. Mange dyr spærres inde på små arealer, da de ikke kan overleve mødet med en trafikeret vej. Samtidig skal der skabes bedre sammenhæng i naturen ved at etablere grønne korridorer, herunder levende hegn langs marker samt uberørt natur langs søer og vandløb.

Årtiers spredning af gylle og kunstgødning på markerne har gjort Danmark til et af verdens mest kvælstofrige lande. Det er skidt for den sårbare natur, der ikke tåler for meget næring. Der skal loft over gylleproduktionen, og ammoniakfordampningen fra staldene skal elimineres.

Regeringens Grøn Vækst-plan berører nogle af disse punkter, men slår slet ikke til, da den primært varetager landbrugets tarv. Danmark er blandt de lande i verden, hvor det står dårligst til med biodiversiteten. Karen Ellemann får svært ved at forklare sig ud af problemerne til COP10 i Japan. Danmark skal handle nu, hvis vi vil stoppe tabet af biodiversitet. En naturplan er første skridt.